Test med el-lastbiler og el-veje
Scania står bag verdens første projekt med elektrificerede veje og eldrevne lastbiler.
Den el-drevne lastbil har en såkaldt pantograf, der aftager strøm fra luftledningerne. (foto: Scania)
Lastbilen kan oprette og afbryde forbindelsen til de elektriske kabler, mens den kører. Når lastbilen kommer uden for den elektrificerede strækning, afbrydes pantografen (den mekanisme, som forbinder lastbilen med kablerne), og lastbilen drives derefter af biodieselmotoren eller den batteridrevne elmotor.
Teststrækningen er 2 km lang og er en del af motorvej E16 uden for Gävle. Her vil en grønlakeret el-drevet lastbil fra Scania kører næsten lydløst frem og tilbage.
- Det føles fantastisk, at den elektriske lastbil nu er en realitet, og at den kan køre under reelle trafikforhold, siger Christer Thorén, som er Technical Project Manager i Scanias Hybrid Systems Development-afdeling.
- Testperioden er 2 år. Her vil den eldrevne lastbil udføre almindelige transportopgaver for Ernsts Express, som er en mellemstor logistikvirksomhed beliggende centralt i Sverige.
Ingen udledning af drivhusgasser
- Første gang jeg kørte i den eldrevne lastbil, oplevede jeg ikke den store forskel, hvad angår selve kørslen; men når lastbilen kører i el-drift, er der fuldstændigt stille i førerhuset. Det er en skøn oplevelse, fortæller Therése Persson, som er en af Ernsts Express-chaufførerne.
For Roger Blom, CEO hos Ernsts Express, er det fantastisk at være en del af projektet.
- Det er fantastisk at køre i en lastbil, som ikke udleder emissioner eller drivhusgasser. Indtil nu fungerer teknologien rigtigt fint, siger han.
Udviklet af Scania og Siemens
Den eldrevne lastbil har en pantograf-strømaftager, som er monteret på rammen bag førerhuset. Denne såkaldte strømførende teknologi er udviklet af Siemens i samarbejde med Scania.
- Vores gennemprøvede teknologi fra jernbanerne betyder sammen med Scanias innovative løsninger i transportsektoren, at vi sammen kan udvikle nye og spændende løsninger som fx den elektrificerede vej og vores eHighway-koncept, siger Pia Nilsson, som er project manager hos Siemens i Sverige.
- En af teknologiens største fordele er, at den kan implementeres på allerede eksisterende veje
- På kort sigt er vores forventning, at vi i løbet af testperioden på 2 år kan vise, at det er en god og pålidelig teknologi, og at den fungerer under reelle forhold døgnet rundt både sommer og vinter.