Kortere udrykningstid findes – men hvem betaler?
For få uger siden lød der fra DI et politisk krav om bulldozere til at rydde vejene efter ulykker
Af Camilla Gade
Men der findes allerede sådanne aftaler. Problemet er, at ingen bruger dem for at undgå at hænge på regningen.
Derfor kalder DTL - Danske Vognmænds administrerende direktør, Erik Østergaard, mødets konklusioner et slag i luften:
- Der findes i dag en aftale mellem SOS Dansk Autohjælp og Politiet. Og SOS Dansk Autohjælp kan sagtens levere på både responstid og på hurtig oprydning. Men det kræver jo et forhøjet beredskab. Her sidder politiet og de lokale myndigheder med ansvaret. Og det, jeg hører, er, at det er kassetænkning, der forhindrer at man øger beredskabet, for hverken kommuner eller politi ønsker at hænge på regningen for oprydningen. Sådanne aftaler findes altså – de skal bare bruges, slår Erik Østergaard fast og fortsætter:
- Hvis SOS Dansk Autohjælp blev tilkaldt i samme øjeblik, politiet har et bare rimeligt overblik over ulykkens omfang, så kunne ventetiden på vejene reduceres betragteligt. Så det er kassetænkning, der er problemet – ikke at der ikke eksisterer en aftale, eller at aftaleparterne ikke kan eller vil levere det fornødne til at få løst opgaverne.
- I bund og grund handler det om at få sendt vejhjælp ud til ulykkesstedet så hurtigt som muligt og så få løst spørgsmålet om hvem eller hvis forsikringsselskab og/eller myndigheder, der skal betale regningen, efter at der er blevet ryddet op. En hurtig indsats vil forhindre, at de øvrige bilister generes mindst muligt med at sidde i kø.
Erik Østergaard er enig i, at ventetiderne er samfundsøkonomisk spild, for de tabte timer folk venter i bilkøer på oprydning efter ulykker løber op i mange hundrede millioner på årsbasis.
- Så skulle der engang imellem betales for, at SOS Dansk Autohjælp kørte ud en gang eller to forgæves, så er det stadigvæk en langt bedre forretning for det danske samfund end de mange, mange tabte arbejdstimer i bilkøerne.
- DTL - Danske Vognmænd vil skrive til de relevante myndigheder og aktører, så vi kan få fastslået hvor de virkelige problemer er, og hvordan vi sammen kan finde en løsning på dem, slutter Erik Østergaard.
