Slik for øjnene
Henrik Guldagers nye lastbil hedder Sweet Eye Candy og er naturligvis malet af Ray Hill.
16
Billeder
En stolt og glad Henrik Guldager foran sin nye Volvo-lastbil, som Ray Hill har malet. Navnet på bilen: Sweet Eye Candy! (foto: Jesper B. Nielsen)
Lastbilen har fået navnet ”Sweet Eye Candy” og er en hyldest til Marilyn Monroe.
Den skal konkurrere i Nordic Trophy senere på måneden, når konkurrencen holdes på Lastbil-messen i Elmia ved Jönköping i Sverige.
Lastbilen har i øvrigt verdenspremiere den kommende weekend ved Store Legedag på Bornholm, hvorefter den kører til messen i Sverige.
Kom med en tur i kabinen på Sweet Eye Candy:
Masser af bladguld
Kunstneren Ray Hill og Henrik Guldager har i år valgt at bruge bladguld til store dele af kunstværket. Der er blevet brugt omkring 2 km. bladguld i en strimmel på 10 cm.
- Det er derfor han har været så lang tid om at gøre denne bil færdig, siger Henrik Guldager.
- Bladguld har han skåret ud i 10 cm lange strimler. Så har han kommet lim på og lagt det på bilen. Stykke for stykke. Hele vejen rundt. Alene at lægge bladguld på har taget en måned.
- Ray Hill elsker kunst, så han har også "kastet" maling på og ladet den våde maling løbe lidt, forklarer Henrik Guldager. Nogle steder "buler" malingen lidt ud og kommer faktisk op på 1.000 my. Der er faktisk brugt 94 liter klar lak på førerhuset for at få det fuldstændig lodret.
Lidt om lastbilen
Selve lastbilen er en Volvo FH540 6x2 T Pushertrækker. Motorens 540 hk yder 397 kW ved 1.450 – 1.800 o/min. Gearkasse, er I-Shift DC (dobbeltkobling). Den er endvidere udstyret med I-Roll friløbsfunktion, automatisk nødbremse, adaptiv cruise control, sporassistent og Volvo Dynamic Steering.
Førerhuset er et CAP-XHSL, Globetrotter XL.
Artiklen er en del af temaet Test.