23948sdkhjf

Endnu en tunnel gennem Alperne

Ny Alpetunnel skal forbinde storbyerne Torino og Lyon.
Knap nok har Schweiz åbnet en jernbanetunnel gennem Alperne, før franskmændene og italienerne følger trop. Nu skal storbyerne Torino og Lyon forbindes med en dobbeltsporet højhastighedsbane for såvel tunge godstog som hurtige persontog.

Den maksimale hastighed for togene bliver 250 km/t. Strækningen er 270 km lang og omfatter en ny tunnel tværs gennem Alperne på 57 km. Alpetunnelen skal bestå af to rør med en indre diameter 10,5 m.

Ved hver ende af strækningen bygges kombiterminaler, hvor lastbiler, trailere og containere kan sætte på og af jernbanen. Der regnes med 30 millioner ton gods årligt.

Afløser gammel Alpetunnel

Den nye tunnel skal afløse en gammel jernbanetunnel fra 1872. Den er bygget 1.100 m oppe i bjerget og er kun 13,7 km lang og går gennem hårnålesving på hver side af bjerget. Den er forældet, blandt andet fordi tunnelen ikke tillader passage af moderne tog.

Budgettet for den nye tunnel lyder på 1,9 milliarder euro (knap 15 milliarder danske kroner), hvoraf EU giver knap halvdelen i tilskud. Resten deles ligeligt mellem Italien og Frankrig.

Idriftsættelse skal ske inden år 2025.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078