Transporttid afgørende for nyt dyrevelfærdsmærke
Miljø- og Fødevareministeriet indfører mærke for dyrevelfærd. Transporttid er et grundvilkår.
Indførelsen af et dyrevelfærdsmærke er en del af den politiske aftale om Landbrugspakken fra december 2015. Mærket har til formål at skabe bedre dyrevelfærd - i første omgang for grise.
For at få mærket skal fem grundvilkår være opfyldt:
• Grisene må max transporteres i 8 timer.
• Søerne skal være løsgående i hele produktionsforløbet – også i farestalden.
• Grisene skal have hele haler – det vil sige, at de ikke må få kuperet deres haler. De må heller ikke have været udsat for halebid.
• Grisene får halm som rodemateriale og til redebygning.
• Grisene skal have mere plads.
Op til tre hjerter
Der er valgt hjerter som symbol på bedre dyrevelfærd. Der kan gives op til tre hjerter.
• Der gives et hjerte for at opfylde de fem grundvilkår.
• Herefter gives et ekstra hjerte hvis de små grise først bliver tager fra moderen (fravænning) efter 28 dage.
• Endelig kan der gives to ekstra hjerter, hvis:
- grisene også har halm i deres leje.
- hvis de får lov at fare på friland.
- og hvis både slagtesvinene og de fravænnede får lov at løbe på udearealer.
I foråret 2017
Dyrevelfærdsmærket vil tidligst kunne ses i køledisken til foråret 2017.
I øjeblikket er et reklamebureau ved at udarbejde logoet med hjerterne. Det forventes at blive præsenteret til oktober.
Bekendtgørelsen, som er i høring frem til den 31. august, skal også notificeres i forhold til EU. Det tager et halvt år.
Derefter skal landmænd forbedre deres stalde og omlægge deres produktion. Det tager tid, og da produktionen af et slagtesvin tager cirka seks måneder,
Dyrevelfærdsmærket indføres i første omgang for grise, men vil senere kunne udvides til andre dyrearter.
Bag mærket står Miljø- og Fødevareministeriet, Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO), Landbrug & Fødevarer, Danish Crown, Dansk Supermarked, De Samvirkende Købmænd, Danske Slagtermestre, Lidl og Aldi.