23948sdkhjf

The Iron Knight slår to verdensrekorder

VILD VIDEO: Volvo Trucks' The Iron Knight er verdens hurtigste lastvogn – gange to


Volvo Trucks' The Iron Knight, kørt af Boije Ovebrink, har nu vundet de officielle hastighedsrekorder for distancerne 500 og 1000 meter.

Med en gennemsnitshastighed på 169 km/t og en tid på 21,29 sekunder slog The Iron Knight den internationale hastighedsrekord for 1.000 meter fra stående start. Den slog også den tilsvarende rekord for distancen på 500 meter med 131,29 km/t og 13,71 sekunder.

Det rekordvindende løb foregik på en lukket testbane i Nordsverige.

- Specialister fra flere forskellige Volvo Trucks-afdelinger har arbejdet tæt sammen på at udvikle en lastvogn med en uovertruffen ydelse. Bortset fra Volvo Trucks' drivline, som er selve hjertet i The Iron Knight, har vi håndbygget lastvognen hele vejen igennem. Det faktum, at det er lykkedes os at sikre ikke blot én rekord, men to er absolut fantastisk, siger Olof Johansson, tekniker hos Volvo Trucks.

Bag rattet i The Iron Knight sad Boije Ovebrink, der har mere end 30 års erfaring med racerløb i både bil og lastvogn. Han har tidligere slået fem hastighedsrekorder og i 1994 blev han europæisk Truck Racing Champion.

- Volvo Trucks' The Iron Knight kan opsummeres med ét enkelt ord: perfektion. Den er flot at se på og har et kraftcenter, der er uden sidestykke, når speederen trædes i bund. Det er den tredje rekordvindende lastvogn, jeg har kørt, og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre opfølgning på Wild Viking og Mean Green, siger Boije Ovebrink.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094