23948sdkhjf

Prime Cargo har vokseværk

Den Greve-baserede virksomhed er på udkig efter mere lagerplads for at imødekomme væksten
Speditionsvirksomheden Prime Cargo er i vækst og på udkig efter mere lagerplads helst i Greve eller så tæt på som muligt.

Torben Fogh Sørensen er Logistics Manager i den internationale speditionsvirksomheds Greveafdeling, der er placeret på to lokationer i industrikvarteret Greve Main. Her har Prime Cargo haft lager i de sidste otte år. I dag er der ansat 16 lagermedarbejdere og fire administrative medarbejdere i Greve.

- Vi er glade for at være i Greve, hvor vi leverer skræddersyede og fleksible fragt-, lager- og logistikløsninger til såvel små som store virksomheder. Her i Greve er vi tæt på vores 20 kunder, der repræsenterer tøjindustrien og forhandlere af boligartikler med base primært i Storkøbenhavn, siger han, og fortsætter:

- Det går godt for den danske modeindustri. Derfor har vi travlt og knokler fra tidlig morgen til sen aften blandt andet for en række københavnske tøjmærker. Vi arbejder også om lørdagen i de her måneder, hvor der er højsæson for salg af både efterårs- og vintervarer og et sommerudsalg oveni. Det vælter ind med webordrer. Og det går rigtig godt for os, selvom vi opererer i et meget foranderligt marked, fortalte Torben Fogh Sørensen.

På jagt efter mere lagerplads i Greve
Som følge af væksten har Prime Cargo til hensigt at fordoble lagerkapaciteten i Greve.

- Vi kæmper med pladsen. Vi har i dag 4.000 kvadratmeter lager i Greve Main på nummer 17 og 2.000 kvadratmeter på nummer 9. Det rækker ikke. Vi skal vækste og har brug for at komme op på i alt 12.000 kvadratmeter lager. Vi har endnu ikke fundet en ideel løsning, siger Torben Fogh Sørensen og tilføjer:

- Vi vil helst ikke væk fra Greve, da vores kunder har brug for nærheden til os. De kommer ud til os på lageret for at kigge tøjet igennem og kvalitetstjekke det, når vi har fået det ind fra Kina, understregede Torben Fogh Sørensen.

Desuden er Prime Cargo lige nu på udkig efter en lagerelev i tre år og en operational manager.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189