Ambitioner for infrastruktur med i helhedsplan
Regeringens udspil til en ny helhedsplan frem mod 2025 har en ambitiøs målsætning for udvikling af infrastrukturen
Af Camilla Gade
Af planen fremgår, at regeringen inden for den nye, flerårige ramme vil løfte den årlige ramme til offentlige investeringer med 1 mia. kr. i 2018 stigende til 5 mia. kr. i årene 2023-2025.
"Det skal blandt andet understøtte investeringer i ny digital infrastruktur og investeringer på transportområdet, som fx en ny motorvej i Midtjylland, en havnetunnel i København og en motorvej til Kalundborg", hedder det i helhedsplanen.
Det glæder adm. direktør i DTL – Danske Vognmænd Erik Østergaard, at man fra politisk hold har taget hensyn til infrastrukturen:
- Nu må vi se, hvad der er politisk vilje til i sidste ende, men når vi taler vejinfrastruktur, er der i høj grad behov for større ambitioner. Regeringens eksempler – såsom en ny motorvej i Midtjylland, en havnetunnel i København og en motorvej til Kalundborg – er åbenlyse forslag, der kan arbejdes med, og der er et påtrængende behov for vejinvesteringer mange flere steder i landet.
- På den digitale front kan vi ikke være bekendt, at der stadig er steder i landet, hvor der er utilstrækkelig bredbåndsdækning og mobildækning. Det hæmmer erhvervsudviklingen og burde for længst have været på plads.
Social dumping nævnt i FFL2017
Ifølge forslaget til finanslov for 2017, der blev fremlagt i halen på helhedsplanen, vil der i de kommende år blive lagt vægt på blandt andet udbygning af E45 mellem Aarhus S og Skanderborg S og en forundersøgelse af den københavnske havnetunnel.
- Det giver god mening at lave en udbygning af E45 – samtidig med, at man på den lange bane har planer om en ny motorvej i Midtjylland. En udbygning er under alle omstændigheder påkrævet, da trafikmængden ikke kan aflastes ved en ny motorvej længere inde i hovedlandet, siger Erik Østergaard.
Finanslovsforslaget for næste år nævner flere steder social dumping, og DTL-direktøren forudsætter, at indholdet fra sidste års politiforlig stadigvæk står ved magt. Forliget sikrer blandt andet, som en flerårig aftale frem til og med 2019, kontrol med de ulovlige cabotagekørsler.
- Vi har desuden noteret os, at regeringen i dette finanslovsforslag har afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 1,6 mia. kr. årligt i 2017-2020, og at reserven kan disponeres til ”højt prioriterede initiativer og temaer” hos parterne bag den kommende finanslov.
- Det er fremhævet i finanslovsforslaget som eksempel, at reserven kan bruges til en fortsættelse og videreudvikling af indsatsen mod social dumping mv. Vi vil selvfølgelig opfordre aftaleparterne til at prioritere dette område – i særdeleshed på transportområdet, siger Erik Østergaard.
Finansloven skal være på plads inden årets udgang, og de kommende måneder vil derfor blive brugt på at få forhandlet en politisk aftale på plads.
