Denne by har Danmarks bedste erhvervsklima
Danske virksomheder har aldrig været mere tilfredse med den service og de forhold, som deres kommune tilbyder dem, viser DI’s erhvervsklimaundersøgelse
Det betaler sig for kommunen at have et godt samarbejde med de lokale virksomheder og tilbyde dem en effektiv sagsbehandling, konkurrencedygtige skatter og afgifter, et velfungerende jobcenter og så videre, understreger DI.
- Vi kan se, at et godt erhvervsklima betyder flere private arbejdspladser. Tilfredse virksomheder bliver i højere grad, hvor de er, og attraktive forhold trækker nye virksomheder og private arbejdspladser til. Det er en udvikling, som også kommer kommunens borgere til gode, siger administrerende direktør Karsten Dybvad, DI.
I årets undersøgelse betegner seks ud af 10 virksomheder deres kommune som erhvervsvenlig. Det er rekord i de syv år, DI har lavet undersøgelsen.
Men der kan gøres endnu mere. Hvis virksomhederne kunne bestemme, så prioriterede kommunerne trafikforholdene højere. At medarbejderne kan komme hurtigt og sikkert med bus og tog til og fra arbejdspladsen, og virksomhederne har let adgang til for eksempel motorveje og offentlig transport, betyder meget for det lokale erhvervsliv. Gode veje til erhvervsområder, parkeringspladser og vejarbejder, der er tilrettelagt, så de giver færrest mulige gener for trafikken, står højest på virksomhedernes ønskeseddel igen i år.
Det samme gør flere dygtige medarbejdere. Virksomheder over hele landet har svært ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for, og stadig flere virksomheder ønsker en større indsats fra kommunen på det område.
- Dygtige medarbejdere er afgørende for mange virksomheder, der mangler både faglærte og højtuddannede. Jobcentrene kan gøre meget for at hjælpe virksomhederne med at tiltrække de rette medarbejdere, blandt andet bør de i højere grad samarbejde med de lokale virksomheder og arbejde sammen på tværs af kommunegrænserne. Det er vigtigt for at sikre, at virksomhederne placerer nye arbejdspladser og investeringer her i landet, siger Karsten Dybvad..
Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2016 på http://www.di.dk/le[
Find din kommune på listen herunder:
1. Ikast-Brande
2. Hedensted
3. Skanderborg
4. Herning
5. Middelfart
6. Odder
7. Billund
8. Vejen
9. Varde
10. Sorø
11. Høje-Taastrup
12. Greve
13. Holstebro
14. Furesø
15. Kolding
16. Samsø
17. Skive
18. Vesthimmerland
19. Køge
20. Rebild
21. Jammerbugt
22. Slagelse
23. Horsens
24. Favrskov
25. Holbæk
26. Lemvig
27. Ringkøbing-Skjern
28. Kalundborg
29. Ishøj
30. Vejle
31. Esbjerg
32. Hørsholm
33. Herlev
34. Aabenraa
35. Haderslev
36. Lolland
37. Fredericia
38. Brønderslev
39. Faaborg-Midtfyn
40. Solrød
41. Vallensbæk
42. Lyngby-Taarbæk
43. Mariagerfjord
44. Tønder
45. Frederikshavn
46. Frederiksberg
47. Struer
48. Gladsaxe
49. Viborg
50. Assens
51. Glostrup
52. Randers
53. Nyborg
54. Hillerød
55. Silkeborg
56. Ballerup
57. Gentofte
58. Svendborg
59. Nordfyn
60. Aalborg
61. Halsnæs
62. Langeland
63. Morsø
64. Allerød
65. Rudersdal
66. Hjørring
67. Ringsted
68. Norddjurs
69. Fredensborg
70. Hvidovre
71. Vordingborg
72. Brøndby
73. Helsingør
74. Odense
75. Rødovre
76. Guldborgsund
77. Frederikssund
78. Århus
79. Næstved
80. Faxe
81. Syddjurs
82. Tårnby
83. Roskilde
84. Albertslund
85. Gribskov
86. Sønderborg
87. Stevns
88. Thisted
89. Bornholm
90. Dragør
91. Lejre
92. Egedal
93. Kerteminde
94. Ærø
95. København
96. Odsherred