23948sdkhjf

Grænsekontrol giver erhvervslivet få gener

Står det til Dansk Folkeparti skal grænsekontrollen dog strammes endnu mere
Den midlertidige grænsekontrol har langtfra givet danske virksomheder de problemer, der blev advaret om, bortset fra at togpendlere til Sverige fortsat har markant længere rejsetid, skriver Kristeligt Dagblad.

Står det til Dansk Folkeparti skal grænsekontrollen dog strammes endnu mere.

Skal den midlertidige grænsekontrol forlænges med et halvt år, eller skal den ligefrem gøres permanent? Mens regeringen arbejder på det første, kræver Dansk Folkeparti det sidste i de svære forhandlinger om finansloven for 2017 og om 2025-helhedsplanen.

Den midlertidige kontrol blev indført den 4. januar som en reaktion på de store flygtningestrømme i Europa, hvoraf mange havde Sverige som endemål. Et ofte fremsat argument mod grænsekontrol har været, at den både generer erhvervslivet, ikke mindst transporterhvervet, og at den bliver meget dyr for samfundet.

Den midlertidige grænsekontrol er dog blevet håndteret så smidigt af myndighederne, at det indtil nu ikke har givet erhvervslivet de store udfordringer. Det fastslår branchedirektør for transportområdet i Dansk Industri Michael Svane.

- Nøglen til, at vi ikke har oplevet de helt store gener, er den måde, grænsekontrollen er blevet administreret på. Bortset fra kontrollen af togrejsende mellem København og Malmø har det været stikprøver, men dem har vi jo også haft, før vi fik den midlertidige grænsekontrol, siger Michael Svane.

Med undtagelse af vinterferien og nogle enkelte uger i sommerferien har der stort set ikke været køproblemer ved den dansk-tyske grænse, og på sejlruten mellem Helsingør og Helsingborg har HH Ferries sikret, at trafikken har kunnet afvikles uden store forsinkelser, fremhæver han.

Den eneste alvorlige konsekvens af grænsekontrollen er de forsinkelser, togpassagerer mellem København og Malmø i Sverige oplever, fordi alle passagerer mod Sverige skal stå af toget i Københavns Lufthavn i Kastrup for at vise pas eller kørekort.

Det forlænger den officielle rejsetid mellem de to byer med mellem 20 og 40 minutter hver dag, og skal man videre med et andet tog i Sverige, kan den samlede forsinkelse blive endnu længere, oplyser direktør Johan Wessman fra det dansk-svenske videnscenter Øresundsinstituttet i Malmø.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094