23948sdkhjf

Transportens Dag i forandringens tegn

Mandag afholdt DI Transport sin årlige Transportens Dag, denne gang med fokus på forandring i branchen og verden omkring os
Mulighederne er mange, når transport er i forandring. Og det var nogle af de muligheder, DI Transport satte fokus på, da man mandag inviterede branchen indenfor til Transportens Dag 2016.

For medlemmerne af DI transport var der netværk og morgenbrød allerede tidligt på dagen, efterfulgt af den ordinære generalforsamling, hvilket både bød på kendte og nye ansigter til DI Transports bestyrelse.

Hen på formiddagen blev ballet åbnet for resten af de fremmødte, hvor der var lagt i kakkelovnen til inspiration og ny viden. Her fik vi blandt andet oplæg fra Henrik Drusebjerg fra Carnegie Investment Bank om, hvordan økonomien og verden i disse år ændrer sig - inklusiv et par spændende spådomme undervejs. Andre oplægsholdere talte Randi Ib fra Board Governance, som fortalte om den professionelle bestyrelse, og Bo Barfod fra Wuxus, som kastede lys over, hvordan nye aktører disrupter branchen.

Derudover havde man engageret repræsentanter fra folkestyret til henholdsvis en transportpolitisk opvarmning og en åbningsdebat forud for åbningen af Folketinget. Her blev det op til først Roger Matthisen fra Alternativet og Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre at argumentere for deres synspunkter på udviklingen i transportbranchen - og næstefter blev talerstolen givet videre til transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt, der veloplagt kunne forberede os lidt på, hvad det politiske år har i vente.

Dagen blev kyndigt ledet af branchedirektør Michael Svane, der med glimt i øjet havde påtaget sig rollen som konferencier - og hele seancen blev både åbnet og afsluttet af DI Transports formand Anne Katrine Stenbjerge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078