23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se, hvilke virksomheder med relation til transportsektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge
3M A/S
Jesper Haaber Borchers, Lone Lehmann Laurberg og Lars Nielsen er fratrådt direktionen i 3M A/S (kilde: CVR)

3M er leverandør af produkter til det meste af industrien.

A.P. Møller-Mærsk A/S
Claus V. Hemmingsen er med virkning fra 1. oktober blevet udnævnt til group vice CEO for A.P. Møller-Mærsk A/S og CEO for koncernens Energy-division. Samtidig er Jakob Stausholm udnævnt til Group CFO for A.P. Møller-Mærsk A/S i stedet for Trond Westlie. Sidst men ikke mindst fratræder Jakob Thomasen den 1. oktober som direktør for Maersk Oil, og Kim Fejfer fratræder den 1. november som direktør for APM Terminals.

A.P. Møller-Mærsk A/S er et danskejet konsortium med aktiviteter i 130 lande inden for blandt andet transport, udvinding af olie og naturgas og handel med dagligvarer.

Autotrans. Kolding A/S
Karin Lis Nissen er fratrådt bestyrelsen i Autotrans. Kolding A/S (kilde: CVR)

ATK A/S er en internationalt orienteret transportvirksomhed, som har specialiseret sig i transport af metalprodukter med lastbil over hele Europa.

Car-Tex ApS
Hans Ole Larsen og Michael Lundgreen er tiltrådt direktionen i Car-Tex ApS, i stedet for Dace Pole-Lundgrèna som også fratræder sin stilling som administrerende direktør. Selskabet tegnes nu af to direktører i forening (kilde: CVR).

Car-Tex ApS er producent indenfor tekstiler til personbiler, varebiler, busser og lastbiler.

Damco Denmark A/S
Mikkel Søndergaard Rasmussen og Cezary Stanislaw Lomza er tiltrådt i bestyrelsen for Damco Denmark A/S, som henholdsvis formand og alment bestyrelsesmedlem i stedet for Flemming Frost Brunslev. Mikkel Søndergaard Rasmussen sad i bestyrelsen i forvejen (kilde: CVR).

Damco hører under Mærsk-koncernen.

Dekra Amu Center Hovedstaden ApS
Sammi Jørgensen er tiltrådt i bestyrelsen i Dekra Amu Center Hovedstaden ApS i stedet for Helle Bøtcher. Bo Bay Hougaard har fratrådt formandsposten men bliver dog i bestyrelsen, hvor formandsposten overtages af Peter Østergaard Laursen. Peter Østergaard Laursen fratræder direktionen i Dekra Amu Center Hovedstaden ApS, hvor Bo Bay Hougaard nu indtræder som administrerende direktør (kilde: CVR).

Dekra Amu tilbyder alle former for transportuddannelser, jobgaranti deres kursister samt gratis rekruttering for deres kunder og samarbejdspartnere.

Dekra Amu Center Sjælland A/S
Sammi Jørgensen er tiltrådt i bestyrelsen i Dekra Amu Center Sjælland A/S i stedet for Helle Bøtcher. Bo Bay Hougaard har fratrådt formandsposten men bliver dog i bestyrelsen, hvor formandsposten overtages af Peter Østergaard Laursen. Peter Østergaard er fratrådt direktionen, hvor Bo Bay Hougaard nu indtræder som administrerende direktør (kilde: CVR).

Dekra Amu tilbyder transportuddannelser, jobgaranti deres kursister samt gratis rekruttering for deres kunder og samarbejdspartnere.

Dekra Amu Center Sydjylland A/S
Peter Østergaard Laursen er udnævnt til bestyrelsesformand hos Dekra Amu Center Sydjylland A/S, Dekra Uddannelser A/S, Dekra AMU Center Fyn ApS og Dekra AMU Center Midtjylland ApS i stedet for Bo Bay Hougaard, der dog forbliver i bestyrelsen (kilde: CVR).

Dekra er udbyder af transportuddannelser.

DI Transport
Astrid Donnerberg og Silke Janser er tiltrådt i bestyrelsen for DI Transport. Jess Abildskou og Thorkil Andersen er begge udvalgt til næstformand, dog var sidstnævnte det i forvejen (kilde: CVR).

DI transport er det erhvervspolitiske samlingspunkt for foreninger og virksomheder med tilknytning til transporterhvervene.

E 3-Gruppen A/S
Jacob Christian Nielsen er tiltrådt bestyrelsen i E 3-Gruppen A/S som formand i stedet for Elke Dora Jørgensen. Andreas Christian Jørgensen er sammen med Elke Dora Jørgensen fratrådt bestyrelsen. Per Jørgensen indtrådt som administrerende direktør i direktionen, hvor Andreas Christian Jørgensen er fratrådt (kilde: CVR).

E 3-Gruppen A/S er en transport virksomhed som også har specialiseret sig i transporter over den tyske grænse.

E 3 Spedition-Transport A/S
Andreas Christian Jørgensen er tiltrådt som formand i bestyrelsen for E 3 Spedition-Transport A/S i stedet for Jacob Christian Nielsen (kilde: CVR).

E 3 Spedition-Transport A/S er en virksomhed som tilbyder transport, samt lager og opbevaring.

Grøns Transport Uddannelser A/S
Hugo Friis Lund er tiltrådt i bestyrelsen hos Grøns Transport Uddannelser A/S og Grøn Køreteknisk Anlæg A/S. Derudover er Karsten Lund Trend Poulsen fratrådt direktionen, hvor Mette Merete Brigler er tiltrådt (kilde: CVR).

Grøns Transport Uddannelser er en del af DEKRA med en landsdækkende sammenslutning af AMU-godkendte uddannelsescentre inden for transport- og chaufførbranchen.

J. Lauritzen A/S
Mads Peter Zacho er indtrådt som administrerende direktør i J. Lauritzen A/S i stedet for Jan Kastrup-Nielsen (kilde: CVR).

J. Lauritzen A/S er et dansk rederi.

Lauritzen Reefers A/S
Erik Bierre, Dorte Rolff er indtrådt i bestyrelsen i Lauritzen Reefers A/S som henholdsvis formand og næsteformand. Derudover er Mads Peter Zacho indtrådt i stedet for Jan Kastrup-Nielsen i samme bestyrelse. I direktionen er Mads Peter Zacho tiltrådt stillingen som administrerende direktør i stedet for Jan Kastrup-Nielsen (kilde: CVR)

Lauritzen Reefers A/S er en del af J. Lauritzen A/S, som er et dansk rederi stiftet i 1884.

Mammoet Wind Brande A/S
Peter van Zwieten er tiltrådt bestyrelsen i Mammoet Wind Brande A/S, i stedet for John Hartvig Larsen Peter van Zwieten. I direktionen er Peter van Zwieten tiltrådt som administrerende direktør i stedet for John Hartvig Larsen.

Mammoet Wind Brande A/S tilbyder løsninger inden for tung løft, tung transport, installation og flytning af tunge installationer og service indenfor konstruktion af installationer.

Svitzer A/S
Henriette Hallberg Thygesen er tiltrådt i direktionen i stedet for Robert Maersk Uggla (kilde: CVR).

Svitzer A/S er et bugser- og bjergningsselskab.

Viking Supply Ships 5 ApS
Øyvind Hatlestad er til trådt som formand i bestyrelsen i Viking Supply Ships 5 ApS og Viking Supply Ships Crewing ApS i stedet for Christian Wilhelm Berg (kilde: CVR).

Viking Supply Ships 5 ApS tilbyder offshore- og isbrydningstjenester til olieselskaber i Nordsøen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095