23948sdkhjf

Solceller på lastbiler er økonomisk både-og

Det kan ikke betale sig at montere solceller på almindelige eksportlastbiler
Giver det mening at montere solceller på lastbiler? Spørger man hos Frank Nørager & Co og Contino er svarene helt forskellige. Det skriver Ing.dk.

De to transportfirmaer har monteret solceller på lastbiler som led i et forsøg, Innovationscenter for Logistic og Transport, ILT, under Brancheorganisationen for den danske vejgodstransport (ITD), står bag.

Resultat afhænger af lastbiltype, lyder konklusionen på forsøget.

Eksportlastbiler: Andre løsninger er billigere
På almindelige eksportlastbiler, der hovedsageligt kun holder pause for at overholde køre- og hviletidsbestemmelserne, giver solceller ikke mening økonomisk

- Solceller på eksportlastbiler er nice to have, men det er ikke need to have. Sagt med andre ord; vi kan løse problemet med den manglende strøm på en billigere måde med en anden type batteri. Projektet var interessant, men det stod ikke mål med omkostningerne, siger teknisk chef ved Contino, Jesper Møller, til ing.dk.

Forsøg med solceller siden på firmaet lastbiler var ingen succes, mens bøjede solceller på førerhusets kurvede tagspoiler gav bedre resultater. Først når de bliver fabriksmonterede ser Jesper Møller en fremtid i solcellerne.

Frank Nørager & Co har nu over 20 lastbiler med solceller
Anderledes positive er man hos Frank Nørager & Co, der har specialiseret sig i særtransport af vindmøller.

Forklaringen er, at særtransporter har længere ventetider og må derfor ofte lade motoren køre i tomgang for at holde lastbilens batterier opladet, så de kan bruge strøm i førerhuset

Besparelsen ved at få strøm fra solceller frem for at bruge diesel er så stor, at solpanelerne har indtjent sig selv ind efter halvandet år. Efter forsøget har firmaet monteret solceller på over 20 lastbiler. Samtidig giver det bedre trivsel for chaufførerne, da de ikke længere behøver frygte at skulle tilkalde starthjælp til flade batterier.

Original artikel: https://ing.dk/artikel/forsoeg-med-solce...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078