23948sdkhjf

Megalastbiler til Hørsholm

Polemikken omkring modulvogntog gennem Fredensborg fortsætter

Det er »fair nok«, hvis der skal køre modulvogntog ad Isterødvejen fremfor tværs gennem Fredensborg. Det har borgmester i Hørsholm Morten Slotved (K) sagt til Fredensborgs borgmester Thomas Lykke Pedersen (S). Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Hvis der skal køre modulvogntog ad Isterødvejen, så skal Fredensborg Kommune stå for alle de udgifter, der måtte være forbundet med det. Men derudover er Isterødvej en stor vej, og det er fair nok, hvis den kan lægge asfalt til, siger Morten Slotved.

Fredensborg Kommune har længe kæmpet mod, at der skulle køre megalastbiler tværs gennem byen, og i december imødekom regeringen med et bredt flertal i ryggen Fredensborgs ønske om at køre modulvogntog ad Isterødvejen i stedet for.

Dog kun på betingelse af, at Fredensborg Kommune betaler alle udgifter, der måtte være forbundet med den alternative rute, og at kommunen indhenter accept fra naboerne Hørsholm og Hillerød, der begge ejer et stykke af Isterødvejen.

I Hørsholm er Morten Slotveds partifælle Thorkild Gruelund dog ikke begejstret for sin borgmesters udmelding.

- De (Fredensborg Kommune, red.) må løse deres egne problemer. Modulvogntog på vejen er en gene, og jeg kan ikke ret godt leve med, at den tunge trafik flyttes, så det kommer til at gå ud over vores borgere, siger Thorkild Gruelund til Frederiksborg Amts Avis.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078