23948sdkhjf

Bech-Hansen & Studsgaard skifter navn

Det nye navn markerer, at det bornholmske vognmandsfirma er vokset til også at være europæisk logistik-leverandør

Den bornholmske vognmandsforretning Bech-hansen & Studsgaard har skiftet navn til BHS Logistics. Det nye navn skal være med til at understrege, at det bornholmske firma er vokset fra at agere som fragtmand på de danske landeveje til også at være europæisk logistik-leverandør med specialiserede løsninger.

- Der er ikke tale om en revolution. Men bevægelsen har været tydelig i mange år - og i løbet af de seneste 5-10 år har vi udviklet os kraftigt, fortæller direktør Morten Studsgaard og uddyber:

- Det vil vi gerne markere. Vi vil gerne markere, at kerneforretningen ikke længere er at transportere varer og pakker fra A til B i Danmark, men at vi også leverer logistik, specialiserede løsninger inden for for eksempel pharma samt internationale transporter. Populært sagt, så er værktøjskassen blevet lidt større - vi er gået fra transport til løsninger.

Morten Studsgaard peger blandt andet på, at BHS Logistics i dag råder over mere end 20 agenter spredt ud over hele Europa - og at firmaet også er aktiv partner i tre stærke og internationale netværk.

- Ud over navneskiftet sker der ingen ændringer. Vi vil stadigvæk være at finde på de danske landeveje, vi kommer stadigvæk til at flytte varer og gods fra Aakirkeby til Slagelse, slutter Morten Studsgaard.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126