Scania i Horsens er klar
Scania i Horsens er nu klar efter ombygningen. Medarbejderne fra Scania i Vejle er flyttet til Horsens, og værkstedet har udvidet åbningstiderne.
- Vi er blevet en anelse forsinket med hele byggeriet, men nu er vi klar til at møde vores kunder, fortæller afdelingschef Joos Gregersen.
Per Timmermand og hans team fra Vejle er alle flyttet til Horsens, og Scanias uddannelsescenter for mekanikere, som hvert år afholder 1.200 uddannelsesdage for Scanias autoriserede værksteder, er ligeledes flyttet fra Vejle til forbedrede forhold i Horsens.
- Vi håber, at vores kunder vil synes godt om de mange forbedringer, som vi har foretaget i forbindelse med ombygningen af Horsens-værkstedet, blandt andet de udvidede åbningstider, fortæller Joos Gregersen.