23948sdkhjf

Nye kæmpebøder kan være på vej til Uber

Med over 500.000 kørte ture i Danmark kan Uber-chauffører komme til at koste Uber dyrt - har allerede betalt 30.000 kr. i bøde for blot tre ture

Uber har meldt sit exit fra dansk grund. Men det hollandske firma slipper ikke så let ud af kløerne på de danske myndigheder, skriver Jyllands-Posten.

Nu planlægger anklagemyndigheden nemlig yderligere fem prøvesager mod chaufførerne, og det kan munde ud i en kæmpebøde til selskabet Uber for medvirken til piratkørsel.

Ifølge Jyllands-Posten har 2.233 danske Uber-chauffører i 2014 og 2015 samlet kørte 506.546 ture. Bliver chaufførerne dømt, er der mulighed for at rejse tiltale mod Uber for medvirken til piratkørsel.

Skattelister skal danne grundlaget
Tidligere domme mod Ubers chauffører er faldet, ved at chaufførerne er taget på fersk gerning, mens de kørte for selskabet. Denne gang vil anklagemyndigheden forsøge at få godkendt skattelister, så man via den vej kan retsforfølge chaufførerne.

Uber har allerede i al ubemærkethed betalt en bøde på 10.000 kr. for hver af de tre ture, som to Uber-chauffører sidste år blev dømt for.

Og det kan vise sig i sidste ende at blive meget dyrere for selskabet – for når man én gang har valgt at betale bøden, står det som udgangspunkt til at danne præcedens for bødestørrelsen for en Ubertur.

Det er ikke lykkedes for Jyllands-Posten at få en kommentar fra Uber.

Indtil videre er 120 chauffører enten er dømt eller har fået bøder for at køre piratkørsel for Uber.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078