23948sdkhjf

Vinderne har styr på omkostningerne

Fremtidens vindere vil udnytte digitale værktøjer til at få bedre styr på omkostningerne - både i lastbilerne og administrativt

De virksomheder, der klarer sig bedst inden for transportbranchen, har styr på omkostningerne og er gode til at prissætte deres ydelser. Fremtidens vindere vil udnytte de nye digitale værktøjer i administrationen og lastbilerne, så de får endnu bedre styr på omkostningerne, mener partner i Deloitte Lars Andersen.

Lars Andersen er statsautoriseret revisor. Han står blandt andet bag Deloittes årlige transportanalyse, hvor man kan læse om økonomien og tendenserne i branchen. Set fra hans kontor i Aarhus tegner der sig et tydeligt billede. De virksomheder, som præsterer bedst, har specialiseret sig, kender deres omkostninger og er gode til at sætte en pris på det, de laver.

Det kan lyde fornuftigt at påtage sig mange forskellige opgaver for at udligne konjunkturerne. Men der er risiko for, at man ikke bliver skarp nok. Man risikerer at byde på en opgave uden at kende til de særlige forhold, der gælder på området, siger Lars Andersen.

De senere år er der sket en konsolidering i transportbranchen, hvor de store virksomheder er blevet endnu større. Lars Andersen mener, at den tendens vil fortsætte. De virksomheder, som har råd til at investere i ny teknologi, vil få en fordel på grund af stordriftsfordele.

- Hvis man forstår at udnytte de digitale værktøjer, vil man kunne måle præcist, hvad det koster at køre en kilometer. Men hvis det skal kunne betale sig at investere i ny teknologi, skal man have et vist antal lastbiler, siger han.

Det betyder dog ikke, at umuligt at drive en vognmandsvirksomhed med under 50 lastbiler.

- Små vognmænd kan godt få et levebrød ud af det. Man skal blot huske, at det er en branche, hvor der ofte arbejdes med meget små marginer, siger Lars Andersen.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079