23948sdkhjf

Misforståelse om franske bøder for ugehvil

De franske bøder er langt mindre end det fremgår af den politiske debat

Dele af Folketinget med Enhedslisten i spidsen vil hæve bøderne for chauffører, der afholder deres regulære ugentlige hvil i førerhuset. Enhedslisten foreslår at kopiere det franske bødeniveau og vil hæve bøderne til 225.000 kr.  

Men så høje bøder bliver der slet ikke udstedt i Frankrig.  

DI Transport har tjekket hos den internationale vognmandsorganisation IRU, der oplyser, at de udstedte bøder i Frankrig er på 750 euro svarende til 5.625 kr. Det dækker over den samlede bøde til chauffør og vognmand.  

DI Transport påpeger, at det i Danmark ville svare til en vejledende bøde på 2.000 kr. til chaufføren og 4.000 til vognmanden og altså ikke 225.000 kr.  

- Man sammenligner æbler og pærer, når man sammenligner de to forskellige sanktionssystemer. I Frankrig fastlægger man ofte et bødeloft, mens vi i Danmark fastlægger den vejledende bøde, siger Michael Svane branchedirektør hos DI Transport  

Skiftende socialdemokratiske justitsminister, blandt andet Morten Bødskov og Mette Frederiksen, har tidligere i diverse svar til Folketinget oplyst, at afholdelse af et ugentligt hvil i førerhuset er en mindre overtrædelsen uden betydning for trafiksikkerheden.

DI Transport påpeger, at det er lovligt at afholde et reduceret ugentlig hvil på op til 45 timer i førerhuset, hvis den er indrettet med passende sovepladser. Derfor virker det uproportinalt med en kæmpebøde for et ekstra minuts hvil.

- Der skal måske lidt rimelighed ind i debatten. Bøder på næsten en kvart million til en lastbilschauffør for en mindre overtrædelse uden betydning for trafiksikkerhed er i hvert fald helt ude af proportioner, siger Michael Svane.

Kilde: DI Transport

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.21