23948sdkhjf

Vognmand køber både nyt og brugt

Bredahl Transport udvider vognparken med både nye og brugte Scania

Scania i Herning har netop leveret seks Scania trækkere til Bredahl Transport i Vildbjerg. De fire af dem er helt nye Scania R450, mens to af dem er brugte - hvoraf den ene - en brugt Scania R500 - er leveret, mens den anden - brugt R450 - er undervejs.

De fire nye Scania er alle udstyret med den brændstoføkonomiske 450 hk-motor.

Den ene brugte lastbil er en Scania R 500 LA6x2/4, årgang 2012. Lastbilen havde kun kørt 240.000 km, da Bredahl Transport købte den. Efter en omopbygning og en lakering står den som fabriksny.

Det samme gælder den anden brugte, som er en Scania R 450 LB6x2*4 , årgang 2014. Den leveres om kort tid nylakeret som de andre med en ny lukket kasse, så den også fremstår som ny.

Mange fine detaljer 

Alle lastbilerne er flot opbygget med mange fine detaljer. For eksempel har to af dem fået monteret aircooler. De er lakeret i Bredahls egne farver. Indvendig er de beklædt med nappa/læder overalt. I anledning af leveringen holdt Bredahl Transport Åbent Hus, og mere end 200 besøgende lagde vejen forbi.

Der er tegnet skræddersyet serviceaftale på alle lastbilerne og en udvidet reklamationsret (Drivline+) på 10 år på de nye lastbiler.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094