23948sdkhjf

Lastbilkontrol førte til store bøder

Østeuropæiske vognmænd modtog store bødestraffe efter lastbilkontrol ved grænsen

30.-31. maj foretog Tungvognscenter Syd en kontrol af lastbiler ved den dansk-tyske grænse i Padborg. Fokus for kontrollen var lastbiler, der kunne mistænkes for at have manipuleret med lastbilens AdBlue anlæg, der filtrerer forurenende NOx-gasser fra lastbilens udstødning.

I alt blev 23 lastbiler kontrolleret, og af disse var der manipuleret med ni af lastbilernes lovpligtige AdBlue anlæg.

AdBlue er en væske, som fyldes i en særlig tank i lastbilen for at omdanne skadelig NOx til uskadeligt kvælstof og vanddamp. På den måde nedsættes forureningen fra lastbilens udstødning.

Politiet oplever desværre, at nogle vognmænd benytter en særlig boks eller emulator, som vildleder den teknologi, som skal tilføre AdBlue, da væsken er forholdsvist dyr.

Makedonsk chauffør manglede papirer
Men politiet fandt også andre lovovertrædelser.

- En makedonsk chauffør havde ikke den lovpligtige førerattest. Det er en overtrædelse, der takseres til 35.000 kr. En anden lastbil havde monteret et analogt kontrolapparat, selvom lastbilen skulle være monteret med et digitalt kontrolapparat til køre-hviletider. Det udløser en bøde på 6000 kr. Yderligere fandtes der overtrædelser af køre- hviletidsreglerne hos en af de chauffører, der blev taget for AdBlue-manipulation, uddyber politikommissær og leder af Tungvognscenter Syd, Stig Simonsen.

De 9 chauffører og vognmandsvirksomheder var fra Litauen, Rumænien, Bulgarien og Polen, samt en enkelt fra Makedonien.

Idet der er tale om udlændinge skal der betales en sikkerhedsstillelse på bødebeløbet, inden køretøjet kan frigives. I de fleste af de ni sager, ønskede vognmændene ikke sagen indbragt for retten, og betalte derfor straks bøden.

Når der er tale om manipulation af AdBlue-anlægget, skal køretøjet, inden det kan fortsætte sin kørsel, først på værksted og have udført reparation af det defekte anlæg.

Tungvognscenter Syd har endnu ikke fundet AdBlue-manipulerede lastbiler med danske nummerplader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094