23948sdkhjf

Fælles EU-regler er godt for virksomhederne

Af Lars William Wesch, direktør i ATL

For to uger trådte et nyt forbud i kraft i Tyskland. Chauffører må ikke længere holde det ugentlige hvil på 45 timer i førerhuset. Forbuddet lægger sig op ad lignende regler, der er indført i Frankrig og Belgien.

Det tyske forbud er bare det seneste af en række særregler, der er indført i de forskellige lande rundt om i Europa. Tyskland, Frankrig, Østrig, Italien, Luxembourg – jeg kan blive ved – har indført regler om mindsteløn for chauffører, der kører i landet.

Hvert enkelt land har sine grunde til at indføre reglerne, og det kan være helt legitimt. I Danmark har vi også særregler, som vi ønsker at beholde.

Men en del af særreglerne, der i øjeblikket bliver indført rundt om i Europa, fører til øgede omkostninger for virksomhederne, mindre fleksibilitet og ringere mulighed for at konkurrere.

EU Kommissionen spillede for et par uger siden ud med en vejpakke, der indeholder nye regler for cabotage, udstationering og køre- og hviletid.  Formålet med øvelsen er blandt andet at lave fælles regler i EU, så nogle af de nationale særregler kan forsvinde.

Nu begynder forhandlingerne om vejpakken, og det er så godt som sikkert, at den endelige aftale ikke bliver mangen til kommissionens udspil. Gennem DI og vores europæiske samarbejdspartnere vil vi gøre, hvad vi kan for at påvirke det endelige resultat, så det bliver mest muligt til gavn for vores medlemmer.

Artiklen er en del af temaet Debat.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125