23948sdkhjf

Sydjysk vognmand får kæmpebøde

Vognmand Leif Johansen blev fredag dømt skyldig i retten i Kolding.

Leif Johansen var tiltalt for blandt andet godskørsel uden tilladelse samt dokumentfalsk. Det skriver JydskeVestkysten.

Retten fandt Leif Johansen skyldig i det første forhold, men han blev frikendt for dokumentfalsk. Det takserede retten til en bøde på 750.000 kr. Samtidig blev Leif Johansens kone, Ingelise Johansen, idømt en bøde på 105.000 kr.

Sagen drejer sig om, at Leif Johansen gennem en periode på et år har haft fire lastbiler til at køre godskørsel for sig uden vognmandstilladelse. De fire lastbiler var leaset gennem hustruens frisørsalon, der ikke havde været aktiv i 10 år.

- Jeg synes, det afspejler sagens alvor. Når vi taler om fysisk person og ikke et selskab, så er det en meget stor bøde. Nogle gange er der en tilbøjelighed til at give større bøder til selskab end til privatpersoner. Det her er absolut en mærkbar bøde, siger anklager Lone Petri til JydskeVestkysten.

Leif Johansen er i øvrigt en særdeles kendt herre i retssystemet. Han har mindst 10 konkurser og flere domme bag sig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079