23948sdkhjf

Der bliver transporteret mere gods

Lastbilerne kører tæt på de danske motorveje, og det er ikke uden grund. De seneste fire kvartaler er transportarbejdet steget med to procent sammenlignet med de foregående fire kvartaler, viser tal fra Danmarks Statistik.

Mængden af gods er steget og det samme er antallet af kørte kilometer. Det understreger, at branchen er i en positiv udvikling.

- Det går godt mange steder i det danske samfund. Der er store byggerier i gang flere steder i landet, virksomhedernes eksport vokser, og det private forbrug trives. Derfor er det helt naturligt, at der er brug for at transportere flere varer, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Det er især den indenlandske transport, der er årsag til fremgangen i branchen. Den nationale vejgodstransport steg med tre procent i 1. kvartal 2017 i forhold til samme kvartal året før. Set over de seneste fire kvartaler har stigningen været på fire procent.

- Vognmændene har travlt, og lige nu ser det ikke ud til, at det vil ændre sig. Det er yderst positivt, men det bliver også endnu mere påkrævet, at vi formår at tiltrække medarbejdere til branchen, siger Lars William Wesch.

Danske lastbilers transportarbejde er faldet 1 pct. i første kvartal 2017 sammenlignet med samme kvartal året før. Over de seneste fire kvartaler har der dog været en stigning i transportarbejdet på 2 pct. sammenlignet med de foregående fire kvartaler.

Kilde: ATL

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.612