23948sdkhjf

Politisk strid om hemmelig redningsplan for Postnord

Partier frygter, at landdistrikterne vil betale prisen, hvis politikerne vælger at følge anbefalinger fra hemmelig rapport om Posten

Regeringen er løbet ind i nye problemer i forsøget på at redde den kriseramte danske del af Postnord, skriver Finans.

Mens Danmark og Sverige ligger i hårde forhandlinger om økonomien, ulmer et politisk slagsmål i forligskredsen om en ny redningsplan, der skal tage et opgør med befordringspligten. 

En rapport fra konsulentvirksomheden Qvartz bestilt af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, som Finans har set, foreslår, at Postnord fremover kun skal have pligt til at levere mindre breve under 50 gram ud til ens priser i hele landet. Pakker og større breve skal i fri konkurrence, hvilket ifølge Per Nikolaj Bukh, professor på Aalborg Universitet, vil være en markant hjælp til Postnords økonomi, men med stor sandsynlighed også føre til, at pakker bliver dyrere i udkantsdanmark end i hovedstaden.

Udsigten til højere priser i landområderne får Dansk Folkeparti til at sætte hælene i.

- Som udgangspunkt er det ikke noget, vi kan støtte. Det lyder som om, at vi skal have delt landet op i forskellige dele, hvor man betaler forskellige priser for den samme ydelse. I vores lille land bør der ikke være forskel på, hvor du sender noget hen, siger Henrik Brodersen, transportordfører fra DF til Finans.

Både i SF og hos Socialdemokratiet vil man også have et postvæsen, der ikke favoriserer storbyerne frem for udkanten.

Regeringens lovkatalog for det kommende folketingsår afslører, at man i november planlægger at ændre postloven. Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) oplyser, at man vil "fremtidssikre en tilfredsstillende opfyldelse af statens befordringspligt på postområdet", men ministernen vil ikke uddybe, hvad det går ud på.

Kilde: Finans

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.423