23948sdkhjf

DTL roser politikere for udspil om EU-vejpakken

DTL, NLA og ETF mødtes tirsdag morgen med Folketingets Transportudvalg under udvalgets besøg i Bruxelles

DTL – Danske Vognmænd, Nordic Logistics Association (NLA) og ETF, den europæiske organisation for chauffører, har drøftet EUs vejpakke med Folketingets Transportudvalg, under sidstnævntes besøg i Bruxelles.

Forholdene på de europæiske markeder, hvor nationale vognmænd lider under cabotage- og tredjelandskørsel, har nu været på dagsordenen ved de seneste valg til både Europa-Parlamentet, Folketinget og på kommunalt plan i Danmark.

DTL havde derfor pænt med ros til den danske regerings holdning til flere af elementerne i vejpakken. Det gælder blandt andet regeringens holdning til, at Kommissionens forslag om en tidsbegrænsning på 5 dage på cabotage-kørsel er for omfattende og foreslår i stedet, at grænsen sættes til 3 dage.

Derudover vil regeringen se på introduktion af et værn mod muligheden for at udføre cabotagekørsel 365 dage om året, cabotageregler for alle typer af kombineret transport – og samtidig stramning af dokumentationskravene med klar henvisning til cabotagereglerne.

Danmark vil også arbejde for, at tidspunktet for ibrugtagning af den smarte tachograf fremrykkes til 2024 for alle køretøjer, hvor chaufføren forpligtes til ved først egnede holdeplads at indtaste nationalitetsmærke i den digitale tachograf, efter køretøjet har krydset en grænse.

- Vi havde lejlighed til at fortælle Folketingets transportudvalg, at vi langt hen ad vejen støtter op om Kommissionens pakke med forslag til en ny regulering af vejtransportsektoren, og at vi også langt hen ad vejen støtter den danske regering i dens holdning under de kommende forhandlinger, fortæller underdirektør og erhvervspolitisk chef i DTL, Ove Holm.

- Det er egentlig ikke så vanskeligt at finde de rigtige kompromisser med det ønske, som både Kommissionen og den danske regering har til at få et fremtidigt afbalanceret transportmarked, der giver de nødvendige friheder på tværs af grænserne men med respekt for de nationale markeder, siger Ove Holm.

Også ITD mødtes med Transportudvalget under besøget i Bruxelles. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078