23948sdkhjf

Lykkeligt skift fra gas- til el-trucks

El-trucks klarer alle transportopgaver hos stålgrossisten Dacapo Stainless. Skiftet fra gas- til el-trucks er en stor miljøgevinst.

Der er skruet op for farverne hos stålgrossisten Dacapo Stainless i Silkeborg, der nok har Danmarks mest farverige lagerhal.

Nu har virksomheden udskiftet en række gamle, gasdrevne gaffeltrucks til en farverig flåde af el-trucks, der dels er valgt på grund af den grønne teknologi, dels de lave levetidsomkostninger.

Den danskejede virksomhed Dacapo Stainless er grundlagt i 2003 og er kendt for at gå nye veje for at skabe værdi for kunderne. 

Dacapo Stainless vil gerne give kunderne ekstra værdi i hele processen - eksempelvis i form af fleksibel levering, et bredt stålprogram med 11.000 varenumre og digitale værktøjer som webshop og EDI-løsninger.

I efteråret 2017 blev den eksisterende truckflåde analyseret nærmere.  Hidtil havde Dacapo kørt med gastrucks ud fra en idé om, at de var mest effektive.

Efter en sonderingsrunde hos flere truckleverandører valgte Dacapo at prøvekøre en Linde el-truck i en periode. Det overbeviste virksomheden om, at el-trucks kunne håndtere de mange og ofte besværlige løft af stålemner.

Går grøn fremtid i møde

- Vi havde nok nogle fordomme omkring elektriske gaffeltrucks, indrømmer lagerchef Kim Larsen fra Dacapo Stainless.

- Vores fordomme blev dog hurtigt gjort til skamme, fortæller han.

- Lindes el-trucks klarer alle de typer af transportopgaver, vi har - og de gør det i bedste stil.

Stor gevinst for miljøet

- Skiftet fra gastrucks til el-trucks er en stor miljøgevinst. Hvert år sparer vi 12 ton CO2-udledning og et anseeligt beløb i brændstof.

- Vi har samtidig fået nogle støjsvage maskiner, der bidrager til et behageligt arbejdsmiljø.

De fem nye Linde

Dacapo Stainless har modtaget fem fabriksnye Linde E50 med en løftekapacitet på 5,5 ton. De er blevet ekviperet med blandt andet arbejdslys, ekstra sidespejle, Blue Spot lyskegle, solskærm mv., så alle ønsker fra truckførerne er blevet tilgodeset.

Samtidig valgte Dacapo Stainless en samlet leasingaftale, hvor også to ældre Linde trucks blev konverteret til leasing. Alle virksomhedens Linde el-trucks er nu knyttet til en løbende serviceaftale.

- Vi betaler et fast beløb for vores el-trucks og skal ikke tænke på en eventuel brugtværdi på maskinerne, pointerer lagerchefen.

- Vi er nået frem til en optimal løsning, hvor N.C. Nielsen har ageret utroligt professionelt. De har været fleksible med at tilpasse løsningen og de har svaret på alverdens spørgsmål fra min side.

- Det har gjort os helt sikre på beslutningen, og jeg er overbevist om, at det er fremtidens løsning for os.

Ekspansionsplaner

Ifølge Kim Larsen passer de nye el-trucks perfekt til virksomhedens ekspansionsplaner. Dacapo Stainless har tilkøbt yderligere 25.000 kvadratmeter på nabogrunden. Inden længe ansættes yderligere en håndfuld lagermedarbejdere og stålgrossisten arbejder benhårdt på at følge med efterspørgslen på de over 45 europæiske markeder, man er på.

- Vi kan hurtigt få behov for flere trucks. Derfor er det attraktivt med en fleksibel aftale, hvor vi kan skrue op og ned for blusset.

- Vi har også etableret et pit-stop, hvor vores el-trucks nemt kan oplades i pauserne. Næste step bliver formentlig at gå over til Lithium-ION batterier, som N.C. Nielsen også leverer i skræddersyet form, slutter lagerchef Kim Larsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219