Her er vinderne af årets gaffeltruck-priser
IFOY Awards 2018 blev uddelt mandag aften i Hannover.
De glade vindere af årets IFOY Awards 2018. Priserne blev afsløret på CeMAT messet i Hannover mandag aften.
(foto: IFOY)
Årets IFOY Awards for gaffeltrucks og lagerløsninger blev uddelt mandag aften ved den officielle åbningshøjtidelighed på CeMAT-messen i Hannover.
- Det var den hårdeste og mest tætte konkurrence, vi nogensinde har haft, sagde Anita Würmser, som er ordførende for årets jury.
Her er vinderne i de fem, kategorier:
- Lagerløsninger (Integrated warehouse solutions): Witron Logistik + Informatik vandt prisen for sit Migros distributionscenter Suhr Agin Switzerland. Witron har udviklet en integreret omnikanalsløsning, der forener den fleksible ordreplukning for små volumener hos Migrolino og Migros dagligvarebutikker.
- Årets modvægtstruck (Truck of the year): Her løb Stills nye RX 20 med prisen. Den kraftfulde og letkørte allround-truck imponerede juryen med sin overlegne terknologi. Den kan køres på flere typer af batterier.
- Årets lagermaskine (Warehouse truck of the year): Her er der to vindere, der deles om prisen: Jungheinrich ECE 225 og Wegard Trail. ECE 225 har sit Easypilot-system, hvor maskinen automatisk følger sin operatør gennem lageret. Føreren har en kontrolenhed i lommen, som har radio-forbindelse til maskinen. Wegard Trail er en modulopbygget trækker med autonomt og elsktro0nmisk styrede aksler.
- Årets specialløsning (Special of the year): Her vandt Jungheinrich med sin SHL300 batterioplader. Det er en plug-and-play løsning, der både kan oplade konventionelle blybatterier og litiumbatterier.
- Årets løfteudstyr (Crane of the year): Prisen gik til den mobile løftekran, Liebherr MK 140. Den kan løfte op til 94 meter.