Vognmandsforretning har 50-års jubilæum
- Vi har bestemt ingen planer om at stoppe, for vi er uundværlige for landmændene, siger Linda og Henrik Walsted Jensen.
Når man hører, hvordan landmændene ringer, når der sker et eller andet uheld, og de for eksempel skal have suget en stor mængde korn eller foderstof op, før teknikeren kan komme til at reparere det, som er skyld i uheldet, så må man faktisk give dem ret. Så er de uundværlige.
Vi sidder ude i køkkenet i huset i den vestlige ende af Ørsø med en pragtfuld udsigt, og Henrik fortæller, at netop her kan man se mange forskellige fugle fra Storskoven, som besøger dem i haven. De er begge meget humørfyldte og snakken går livligt og ubesværet. Det har sikkert hjulpet dem en hel del, for tidligere i deres tilværelse har der været specielt en begivenhed, som de helst ville have været foruden.
De startede vognmandsforretningen for nøjagtigt 50 år siden, og i oktober 1978 kørte Henrik i meget tæt tåge ind i en forulykket lastbil syd for Hjallerup, og kort tid efter kørte endnu flere køretøjer ind i Henriks bil bagfra. Ved ulykken blev begge hans ben knust, og det ene måtte sættes af under knæet. Det medførte et langt sygeleje og flere genoperationer.
Det er imidlertid karakteristisk for sammenholdet og gå-på-modet, at allerede kort efter ulykken kørte han med i lastbilen som vejviser, for Linda kørte bilen med forspændt sneplov, men ruterne kendte hun ikke.
Henrik fik trods handicappet tilladelse til senere at køre lastbil, og i dag arbejder han som før.
På et tidspunkt var sønnerne Steen, Leif og Niels samt to chauffører udefra beskæftiget i firmaet, men Leif og Niels er gået tilbage til deres gamle arbejde, og kun Steen er fortsat i vognmandsbranchen.
Den lastbil, som Henrik kører, er forsynet med en anordning, så den kan suge og spule, og langt størsteparten af kørslen er for DLG. Linda er stadigvæk på arbejdsmarkedet og har desuden stort kørekort, så hun kan i en snæver vending også køre lastbilen. Ellers passer hun regnskabet.
Såvel Linda som Henrik er et godt stykke over den almindelige pensionsalder, men ingen af dem har som sagt planer om at stoppe.
- Vi har det godt med at bestille noget, og vi kan godt lide at have kontakt med andre, er de enige om.
