23948sdkhjf

DTL kom med i overtid

Nu har vækstteamet for logistik og handel fået en social dimension.

I den 13. time er DTL’s formand inviteret med i regeringens vækstteam for logistik og handel, der skal komme med anbefalinger om lovinitiativer.

Udvalget havde allerede holdt sit første møde, da adm. direktør Martin Danielsen blev ringet op fra Erhvervsministeriet og tilbudt at deltage i vækstudvalget som det 12. medlem.

Transportordfører Henning Hyllested (EL) er overbevist om, at det skyldes, at han har indkaldt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) og transportminister Ole Birk Olesen (LA) til et offentligt udvalgsmøde om vækstteamets sammensætning.

- DTL’s formand vil rette lidt op på den meget skæve balance i sammensætningen i forhold til opfattelser af f.eks. cabotagekørsel og i det hele taget unfair konkurrence, siger Henning Hyllested.

Savner fagbevægelsen
Udvidelsen af vækstteamet med DTL gør dog ingen sommer for Enhedslisten. Han efterlyser stadig repræsentanter fra fagbevægelsen i udvalget - 3F , HK og andre i detailhandel og transport.

- Vækstteamet mangler en social modvægt. Det er skævt sammensat med erhvervsdirektører, der vil foreslå deregulering og liberalisering uden øje for de sociale forhold i transportbranchen, siger Henning Hyllested (EL).

- Man kan ikke diskutere tiltag og input til, hvordan branchen skal udvikle sig, hvis man ikke samtidig tager hensyn til - for at sige det på folketingsk - uhensigtsmæssige konkurrenceforhold i branchen, hvor nogle firmaer decideret snyder sig til konkurrencefordele, siger Henning Hyllested.

- Varetages fremtidens vækstpotentialer på logistikområdet bedst af aktører, der benytter forretningsmodeller, som ofte sammenlignes med social dumping?" lyder det første af hans i alt seks spørgsmål.

Anbefalinger til oktober

Brian Mikkelsen har placeret Nettos nye adm. direktør som formand, fordi han har arbejdet for et stort firma i Storbritannien i mange år.

Til oktober skal de aflevere deres bud på, hvordan Danmark kan forblive at være en stærk købmands- og transportnation, som Brian Mikkelsen udtrykker det.

To kendte vognmandsfirmaers topchefer er med i gruppen fra begyndelsen, nemlig Anne Kathrine Steenbjerge fra Ancotrans og Jens Bjørn Andersen fra DSV. En tredje er Niels C. Hansen fra den Uber-lignende pakketjeneste Mover.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063