Førerløs bus skal skabe tryghed
Af Camilla Gade
Aalborg er kendt som en gammel, stolt industriby, der gennem de seneste 20 år har gennemgået en stor forvandling fra beton og eternitstøv til uddannelsesby og kultur-kraftværk. Men mens man på byens havnefront ser det ene nybyggeri efter det andet spejle sig om kap i Limfjordens blå vand, så er historien en ganske anden, når man bevæger sig ud af centrum og tager østpå.
I Aalborg Øst tårner de funktionalistiske 60’er-boligblokke sig op og slutter sig om sig selv, som sin helt egen ø i byen. Mellem de store almene boliger er stisystemet et knudepunkt for de bløde trafikanter, der skal navigere i en bydel, der er indrettet på bilisternes præmisser. Et stisystem, der ganske vist er afgørende for beboerne, men som samtidig bærer præg af mørke tunneller og meget hurtige knallerter.
I Aalborg Øst findes også Aalborg Universitet, en institution, der tiltrækker nogle af Danmarks lyseste hoveder. Det virker med andre ord oplagt at forene de boglige kræfter og i samarbejde med kommunen kunne give kvarteret et løft.
Her kommer Arma ind i billedet. Den syner måske ikke af meget, med sine små dæk, finurlige runde lygter og beskedne kapacitet på 15 personer, men Arma er rigtignok en bus. Førerløs og elektrisk, ovenikøbet. Produceret af franske Navya, der skal levere tre styks til et ganske særligt forsøg, hvor miniput-busserne skal tøffe rundt på stisystemet i Aalborg Øst, og forhåbentlig skabe tryghed i processen.
Skal gøre de immobile mobile
Astrupstien er en strækning på 2,1 km., hvor busserne rykker ind fra efteråret. Her skal de i løbet af de næste to år betjene 10 stoppesteder, hvert 15. minut, 14 timer om dagen, 365 dage om året. Med mulighed for at forlænge forsøget med yderligere to år, hvis det går så godt, som universitetet og kommunen håber.
2,1 km. lyder ikke af meget, og kombineret med en foreløbig topfart på 25 km/t er det ikke mere, end at der kan overhales på cykel. Men det forventes, at den gratis bus kan gøre en stor forskel for de mindre mobile borgere i området, så som de ældre, de gangbesværede, de handicappede eller dagplejebørnene, der på den måde får mulighed for at benytte flere af de tilbud, der findes i området.
I begyndelsen holdes der skarpt øje med bussen fra en fjernoperatør, der kan gribe ind, hvis noget skulle gå i hårdknude. Bussen er for eksempel programmeret til at stoppe for alle forhindringer, uanset hvor store eller små, de måtte være – så selv en flok duer på stien kan blive en udfordring for det førerløse transportmiddel. Efterhånden vil den samme operatør kunne holde øje med flere busser samtidig, og det er der, den store besparelse i forhold til andre transportmidler findes.
Første af sin slags
Bussens store fortrin ligger i, at den uden videre kan indsættes på det nuværende stisystem og kører der, uden man i princippet behøver løfte en finger. Alligevel har man fra kommunens side besluttet at investere anlægskroner i at bygge et selvstændigt tracé til bussen, der samtidig skal blive et løft af byrummet, som skal fungere, også når bussen ikke kører.
Det er håbet, at områdets beboere tager bussen til sig og føler ejerskab, selvom man fra aktørernes side har taget højde for, at bussen kan blive udsat for hærværk eller anden sabotage. Driften varetages af virksomheden Autonomous Mobility, der også kører projekter med førerløse busser på Sjællands Universitetshospital i Køge og på Slagelse Hospital. Som et af de første forsøg af sin art, er vigtigt at samle et erfaringsgrundlag, som andre kan drage nytte af i fremtiden.
Projektet skal godkendes fra Transportministeriet, og bliver det en succes, er der mulighed for at udvide strækningen, så endnu flere kan transporteres endnu længere uden chauffør.
