23948sdkhjf

Politiet på jagt efter lastbilchauffører med sprit i blodet

På opfordring var Sydøstjyllands Politi mandag morgen ude på rastepladserne for at måle promillen på de overnattende chauffører

I forbindelse med tidligere Tungvogncenter Syd-indsatser på rastepladserne ved motorvejene i weekenderne, blev Sydøstjyllands Politi fra flere sider anbefalet at lave målrettet spirituskontrol mod de lastbilchauffører, der overnatter på rastepladserne. Det blev oplyst, at mange af disse chauffører drikker alkohol under opholdet hen over weekenderne.

Derfor rykkede politiet ud på føromtalte rastepladser mandag 25. juni fra kl. 0300 om natten til op ad formiddagen, og gennemførte en målrettet spirituskontrol på forskellige rastepladser i Tungvogncenter Syd’s operationsområde - primært på den Fynske motorvej og på motorvejsnettet omkring Kolding.

Kontrollen afdækkede, at 3 lastbilchauffører stadig havde en rest alkohol i blodet, men heldigvis ingen over den tilladte grænse på 0,5 promille. Den ene af disse chauffører var ikke selv bag rattet - endnu, men var medfører i en lastbil og skulle overtage efter den chauffør, der kørte lastbilen på standsningstidspunktet.

I alt kontrollerede politiet 54 lastbiler/vogntog, hvoraf de 50 var udenlandsk indregistrerede fra LV, LT, RO, BG, D, CZ og BY (Hviderusland).

I forbindelse med kontrollen, afdækkede politiet nogle mindre forseelser, der gav anledning til mindre bøder og inddragelse af et sæt nummerplader.

- Det er glædeligt, at ingen kørte med en ulovlig promille, og alligevel tankevækkende, at 3 professionelle chauffører starter ugens arbejde, med målbare rester af alkohol i blodet, skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Da en enkelt chauffør endvidere var meget tæt på promillegrænsen, forsikrer Sydøstjyllands Politi, Tungvognscenter Syd at der også fremadrettet vil være denne type kontroller af hensyn til færdselssikkerheden og trygheden i trafikken.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078