Danske motorveje ved at sprænges af biler
Der kommer flere og flere biler på de danske motorveje, og trængslen bliver tættere og tættere. På blot ti år er biltrafikken på de største motorveje vokset med næsten en tredjedel.
Især i myldretiden er presset forstærket. Her er trafikken vokset med op mod 40-45 procent på nogle af de værst belastede strækninger.
Det viser de nyeste tal fra Vejdirektoratets rapport ”Statsvejnettet 2018”, som blev offentliggjort tirsdag.
Og det bliver kun værre frem mod 2030, for trængslen bliver ved at vokse i de kommende år, viser Vejdirektoratets prognoser. Til den tid vil der være en "kritisk belastningsgrad" på eksempelvis E45 Østjyske Motorvej og E20 Fynske Motorvej samt flere af de store motorveje i Hovedstadsområdet.
Myldretidstrafikken er en særlig udfordring. Vejdirektoratet arbejder på løsninger, som kan mindske trafikpresset i myldretiderne, siger trafikdirektør Niels Tørsløv.
- Vi kører kampagner med råd om afrejsetidspunkter, og vi forsøger os med bedre og hurtigere håndtering af hændelser på vejnettet, siger han.
- Vi kan ikke forvente, at udbygninger af veje og anlæg af nye veje alene kan løse alle udfordringerne med den stigende trafikvækst. Vi skal også finde bedre måder at afvikle trafikken på - for eksempel ved kørsel i nødspor eller i samklang med de muligheder, ny teknologi og stigende automatisering af bilerne kan give os, tilføjer trafikdirektøren.
Trafikforsker Harry Lahrmann, Aalborg Universitet, kalder det "skruen uden ende", hvis vi udelukkende forsøger at løse trængselsproblemet ved at bygge flere og større veje.
- Det går godt med økonomien i Danmark, og når bilerne så oven i købet er blevet billigere, så stiger trafikken. Efterspørgslen efter mobilitet synes ikke at kende grænser. Vil man gøre noget ved det, må man indføre kørselsafgifter - så får man mere kapacitet ud af vejnettet, siger han.
Afgifter er rigtig gode til at begrænse trængslen i myldretiden, fordi de får mange til at fremskynde eller udsætte deres kørsel, hvis folk dermed slipper billigere, siger trafikforskeren.
Man kan også få mere ud af vejnettet med intelligente transportsystemer, ved at tillade kørsel i nødsporet i afgrænsede perioder med reduceret hastighed og ved at rydde hurtigere op efter ulykker, siger Harry Lahrmann.
- Det vil selvfølgelig også hjælpe at udbygge den offentlige trafik, især hvis man kombinerer det med kørselsafgifter, så det bliver en samlet pakke, siger Lahrmann.
Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, tager kategorisk afstand fra kørselsafgifter og højere bilafgifter.
- Vi er bagud med investeringer i kapaciteten på vejnettet, fordi vi i mange år har lagt tyngden på jernbanenettet. Så nu står mere kapacitet på vejene for tur.
Det går ikke at gøre transport dyrere, så bliver samfundet fattigere, mener V-ordføreren.
- Vi har brug for højmobilitet i vores samfund, og så må vi have ny teknologi til hjælp, for eksempel intelligente trafiksystemer. Og så må vi heller ikke glemme den kollektive transport, som har meget stor betydning, især ind og ud af storbyerne, siger Kristian Pihl Lorentzen.
/ritzau/
