23948sdkhjf

DKI Logistics skal drive lager for Region Midtjylland

Et hospitalslager erstatter fem - og sparer region for 35 millioner kroner.

Et nyt, fælles lager for hospitalsudstyr er på vej i Region Midtjylland. Her har regionsrådet nemlig netop besluttet at indgå kontrakt med DKI Logistics A/S om driften. Det skriver Region Midt i en pressemeddelelse.

Lageret skal erstatte seks nuværende hospitalslagre og bliver samtidig lager for sociale tilbud, præhospitalet, praksissektoren og administrationen.

- Region Midtjylland er den første region, der konkurrenceudsætter opgaven med at etablere og drive regionslager og distribuere varer til regionens forskellige matrikler, og vi kan være rigtig godt tilfredse med resultatet. Aftalen med DKI Logistics A/S er et offentlig-privat partnerskab, hvor DKI Logistics A/S ud over at drive regionslageret også skal bidrage til udvikling, forbedring og fornyelse af vareforsyningen i Region Midtjylland. Ambitionen er helt i tråd med regeringens aktuelle rapport "Konkurrenceudsættelse - den bedste service for pengene", siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Regionslageret kommer til at ligge ved Horsens. Regionslageret begynder at levere varer til det første hospital senest den 1. september 2019, og skal levere til hele regionen senest den 1. maj 2020.

Gevinsten ved et fælles regionslager er vurderet til omkring 35 mio. kr. årligt.

Stordriftsfordelene ved at drive fælles lager frem for flere mindre lagre er beregnet til 5 mio. kr. årligt, men hertil kommer at regionen fremover kan opnå bedre priser på indkøb af varer, fordi regionens mange vareleverandører går fra hyppige og små leverancer til mange leveringsadresser i regionen til færre og store leverancer til kun én adresse i regionen, nemlig regionslageret.

Det sparer vareleverandørerne for transport og forbedrer deres planlægning. Vurderingen er derfor, at der vil kunne opnås ekstra rabatter til en værdi af 30 mio. kr. årligt for regionen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066