23948sdkhjf

PostNord fortsat i underskud trods forbedret omsætning

PostNords omsætning steg med fem procent til 9,5 milliarder svenske kroner i andet kvartal.

Den dansksvenske postvirksomhed PostNord er kommet ud af det seneste kvartal med en forbedret omsætning.

Det fremgår af selskabets seneste regnskab, der er blevet offentliggjort onsdag.

Nettoomsætning steg med fem procent til 9,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til 6,9 milliarder danske kroner.

Blandt andet oplevede PostNord en stigning på 17 procent i mængden af pakkepost, mens brevposten faldt med syv procent.

I maj efter lang tids behandling afgjorde EU-Kommissionen, at Danmark gerne må støtte PostNord med et milliardbeløb. Støtten beskrives som en kompensation for at "varetage postbefordringspligten".

Det økonomiske indskud er afgørende for Post Danmark, der er i store økonomiske problemer. Støtten gør det muligt at fyre tusinder af tjenestemandsansatte postfolk, der koster selskabet dyrt.

I det forgangne kvartal landede PostNord en bundlinje med et underskud på 901 millioner svenske kroner. I samme periode sidste år lå underskuddet på 336 millioner svenske kroner.

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078