Mærsk sænker forventninger til 2018
Selv om A.P. Møller-Mærsk transporterer flere varer, er det ikke nok til at opveje højere brændstofpriser
Stigende usikkerhed om brændstofpriser og valutakurser får A.P. Møller-Mærsk til at sænke forventningerne til 2018.
Det oplyser selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Der ventes nu et driftsresultat på 3,5 til 4,2 milliarder dollar mod tidligere ventet 4-5 milliarder dollar.
- Spotfragtraterne er steget efter et betydeligt fald i andet kvartal, og de transporterede mængder vokser med markedet, udtaler topchef Søren Skou i en skriftlig kommentar.
- Men som konsekvens af de høje brændstofspriser, hvilket vi ikke fuldt ud er blevet kompenseret for gennem højere fragtrater, har vi justeret vores forventninger til 2018.
/ritzau/