Bytter gammel Eurocargo ud med ny
HUJ A/S køber ny Eurocargo
Entreprenørvirksomheden HUJ A/S i Auning har valgt en Iveco Eurocargo som firmaets arbejdshest. Der er tale om en 18 ton Iveco Eurocargo ML180 E32 med 320 hk. Bilen kommer til at lette hverdagen for den faste chauffør Steen, da bilen er udstyret med 12 trins automat gearkasse, hill holder, fartpilot med afstandsradar, luksus sæde, bak & cyklist kamera og meget andet udstyr.
Bilen er opbygget ved Vandborg Karosserifabrik med en HMF 1130 K4 10 ton/meter kran og alulad med tredelte sider. Bilen er leveret af Michael Anhøj, Bache A/S i Aarhus.