ITS er med til at reducere antallet af ulykker
Man skaber mange forbedringer i folks hverdag, når man optimerer fremkommeligheden i en by som København. Bare det at kunne skabe et bedre flow i trafikken mindsker forureningen og øger trafiksikkerheden. Og så er det med til at give chauffører og bilister en mindre stressende arbejdssituation og hverdag.
Der er pres på trafikken i København med trafik i begge retninger og på tværs. Cykler, busser, biler og fodgængere skal alle være her, og alle kræver at komme frem hurtigst muligt.
Oven i det hele kommer politikerne med initiativer og visioner, som der også skal være plads til. København skal være grøn - der skal bygges flere cykelstier. Busserne skal frem - de skal have særlige busbaner.
Det går den rigtige vej for trafikken i København
- Når vi måler på miljø, fremkommelighed og trafiksikkerhed, er der sket store frem skridt de senere år, siger Steffen Rasmussen.
- Vi arbejder med en lang række prioriteringer på Københavns overordnede vejnet lige fra motorvejstrafikken og de vigtige trafikårer gennem byen til buslinjer og cykelstier. Der er indlagt mål for rejsetider, som vi bliver målt på. Vi har for eksempel et mål for bustrafikken om at forkorte i rejsetiden med 5-20 minutter på to af hovedstrækningerne.
- Bilisterne kan vi desværre ikke love kortere rejsetid; men vi kan holde de eksisterende rejsetider. Det er tilfredsstillende i en by, hvor biltrafikken vokser med fem procent om året.
Aktiv afvikling
Transportmagasinet: Har optimering af trafikken noget med ITS at gøre?
- Ja. ITS er i høj grad med til at sikre, at vi kan nå vores mål. Vi har et trafikledelsescenter sammen med Vejdirektoratet, hvorfra vi kan styre trafikken. Vi kan for eksempel lave mindre justeringerne af trafiksignalerne herfra ved hjælp af webinterfacet, så vi kan få afviklet trafikken mere effektivt.
- Mange andre byer har systemer, som giver passiv information. Her i København går vi i stigende omfang aktivt inde og påvirker afviklingen af trafikken afhængig af situationen. Det kan være omkring vejarbejde, uheld, særlige begivenheder som DHL-løb m.v. Med vores trafikledelsessystem kan vi hjælpe trafikken på vej. Det er faktisk et af de projekter, som vi vil vise deltagerne på den kommende ITS verdenskongres.
Over 10.000 mennesker
ITS World Congress finder sted i Bella Centert i København i dagene 17.-21. september. Det er en international kongres, der samler over 10.000 mennesker, som dels arbejder i virksomheder inden for ITS, dels kommer fra offentlige instanser, som er interesserede i at se, hvad ITS kan for en hovedstad som København.
Ifølge Steffen Rasmussen er kongressen en enestående mulighed for at vise, hvad København og Danmark kan.
Forhåbentligt kan kongressen også medføre forretninger, samarbejdsaftaler og kontakter mellem de deltagende virksomheder og med andre myndigheder.
- Det vil være helt fint, hvis andre byer kunne blive inspireret af noget, de har set i København. Det er meningen med det hele, siger Steffen Rasmussen, som forventer, at der vil komme en halv snes trafikministre fra andre lande, ligesom der vil komme borgmestre og topfolk fra industrien.
En del af kongressen er en stor udstilling, hvor industrien viser deres produkter og services frem. De besøgende kan holde møder med industrien her. De kan også tilmelde sig en række tekniske ture og komme ud at se nogle af de ITS-projekter, som vi er stolte af her i København. Vi har udvalgt en række såkaldte fyrtårns-projekter, som vi viser frem.
Krydstogtsskibene
- Et af de eksempler, som vi er glade for at fortælle om, er trafiksituationen ved de mange besøg af krydstogtsskibe. Tidligere havde vi store problemer med at få afviklet trafikken af taxaer og busser fra Nordhavnen og ind til centrum. Når et krydstogtsskib ankommer, står der 2.000-3.000 mennesker, som alle skal ind til Strøget og andre centrale turistattraktioner. De kommer ofte midt i myldretiden - og det gav tidligere et stort trafikalt pres.
- Nu har vi et særligt krydstogtsskibs-program i vores trafikstyringssystem, som giver grøn pil i udvalgte kryds, når der er meget trafik fra havnen. Det har hjulpet gevaldigt på situationen, fortæller Steffen Rasmussen.
Green Catch
Et andet succesfuldt ITS-projekt i København hedder Green Catch. Det dækker halvdelen af Ring 2 og Folehaven. Det er et system under implementering, hvor kommunens trafikstyringssystem giver lastbil- og buschauffører besked om, hvor hurtigt de skal køre, for at komme frem til grønt lys ved næste lyskryds.
Køretøjerne kan enten have en lille computer installeret i køretøjet eller få informationen ind i deres navigationssystem.
Cyklisterne
- Vi har også ITS-projekter for cyklisterne, fortsætter Steffen Rasmussen.
- Flere steder i København får cyklisterne grønt lys nogle sekunder før bilisterne. Så er de mere synlige i krydset. Andre steder holder vi cyklisterne tilbage, indtil bilerne er kørt. Det sker typisk i vejkryds, hvor der er mange, der skal svinge til højre.
- Vi har også lavet nogle forsøg, hvor vi kobler gadebelysningen til nogle sensorer, der kan registrere cyklister om aftenen. Normalt blænder vi gadelyset ned klokken 10 om aftenen; men hvis en cyklist kommer ind i sådan et kryds, blænder vi op igen, så han/hun bliver synlig.
- Vi har mange sådanne projekter, som finansieres af de ITS-bevillinger vi får. Senest har vi fået en stor bevilling på 60 millioner kroner til ITS-projekter.
Uddannet ingeniør
Transportmagasinet: Hvordan er du kommet ind i dette her? Har du arbejdet i kommunen i mange år?
- Jeg er oprindelig ingeniør af uddannelse og har været i Københavns Kommune siden 2005, hvor jeg har været leder af trafikken i forskellige stillinger. Nu er jeg projektchef på en række store, tværgående opgaver som blandt andet ITS World Congress.
Steffen Rasmussen har tidligere arbejdet i Frederiksborg Amt og Vejdirektoratet. Han har også været en årrække i Afrika.
Det har altid været trafikken, som han har været interesseret i og arbejde med. Derfor glæder det ham, at trafiksikkerheden er blevet meget bedre i årenes løb.
- I 1985 havde vi 48 trafikdræbte i Københavns Kommune. Sidste år var der fem. På landsplan havde vi over 1.000 dræbte i trafikken i 1970’erne. I dag er vi under 200. Det vil sige, at vi har kunnet halvere antallet af trafikdræbte cirka hvert tiende år.
Derfor faldet tallet
Transportmagasinet: Hvad skyldes det?
- Det er lykkedes at bygge sikre veje og stier, og så har det også lidt med bilernes indretning og udstyr at gøre. Vi har for eksempel fået seler i bilerne og ABS-bremsesystemer.
- Vi har også ændret vores adfærd i forhold til spirituskørsel og er blevet bedre til at redde liv. Der er mange faktorer, som spiller ind. Nu bruger vi ITS til at komme endnu længere ned.
- I mange år har vi lavet en systematisk gennemgang af alle uheld. Det har ført til forbedringer af de store kryds i København. Tag for eksempel et kryds som Gyldenløvsgade og Vestersøgade. I 2001-2005 var der omkring 28 ulykker med personskade om året her. I 2013-2017 var der kun fire ulykker med personskade. Det samme gælder mange af de store kryds på H.C. Andersens Boulevard.
Vi bygger krydsene om og indretter dem, så trafikken kan afvikles mere logisk og med gode oversigtsforhold for alle trafikanter. Vi får det hele til at hænge bedre sammen.
Separere trafikanterne
Transportmagasinet: Handler det om at separere trafikanterne fra hinanden?
- Ja. På H.C. Andersens Boulevard holder vi cyklisterne tilbage i alle de store kryds med masser af højresvingende trafik.
- En anden væsentlig ulykkestype er de store venstresving, hvor man skal krydse tre spor med biler, cykeltrafik og fodgængere. Her får man en grøn pil, og så ved man, at der ikke kommer modkørende.
- Det handler om at eliminere de farligste konflikter mellem de forskellige typer af trafikanter.
Nul trafikdræbte
Transportmagasinet: Kommer vi ned på nul dræbte?
- Nul trafikdræbte er en politisk vision. Jeg er sikker på, at vi kan komme længere ned end i dag. Jeg tror også, at ITS-teknologien kan hjælpe os ligesom bilindustrien. I dag bremser bilerne automatisk ned, når de for eksempel registrerer en fodgænger foran bilen.
- Jeg ved ikke, om vi når helt ned på nul; men visionen er der, siger Steffen Rasmussen. Min opgave er at sikre, at trafikken kan afvikles hurtigt og trafiksikkert. Så ja, her i kommunen arbejde vi for nul trafikdræbte i København i 2025.
