23948sdkhjf

Ingen midtlivskrise hos Mini Trans

Den sjællandske transportvirksomhed fejrer 50 år i branchen

Historien om Mini Trans tog sin begyndelse i de glade 60'ere. Mini Trans' velkendte, orange vogne har sidenhen figureret i danske klassikere som Olsen Banden og Huset på Christianshavn, og virksomheden har overlevet tre store oliekriser, en it-krise og senest finanskrisen i 2007.

50-års jubilæet er ikke blot en fejringen af en milepæl for Mini Trans, men også af virksomhedens trofaste medarbejdere.

- Jeg skulle bare lige prøve det et par år og se, om det var noget for mig. Og nu hænger jeg her stadigvæk, griner vognmand Karsten Walldo, der fejrer 35 år hos Mini Trans.

Det er primært det menneskelige aspekt ved arbejdet, der driver Karsten Walldo, og der er da heller ingen tvivl om hans fremtid i Mini Trans:

- Jeg regner med, at jeg skal være her, til jeg ikke kan tygge smør.

Mere end blot transport
Nye deleøkonomiske transportløsninger skaber hård konkurrence for alle i transportbranchen, og således også for Mini Trans, men det tager direktør Michael Kastaniegaard med ophøjet ro.

- Vores vognmænd er ikke bare ansat til at køre fra A til B til den billigst mulige pris. De sætter en ære i at give den service, som kunden forventer – og mere til, forklarer Michael Kastaniegaard.

På samme måde tilpassede Knud Matzen sig en presserende udfordring, da han i 1968 stiftede Mini Trans i slipstrømmen af momsloven og forbuddet mod godstransport via taxa.

Det lange lys er tændt
Sammenholdet i den efterhånden midaldrende virksomhed er stærkt, og de yngre vognmænd ser store fordele i at arbejde i en virksomhed med 50 år på bagen:

- Man lærer utroligt meget af de ældre og mere erfarne vognmænd, som arbejder her, fortæller 34-årige Michael Skibshøj, der selv ser frem til at fejre sit 10-års jubilæum hos Mini Trans.

Men hvordan tackler den 50-årige transportvirksomhed eksempelvis fremtidens selvkørende biler, der umiddelbart overfløddiggør den menneskelige indblanding?

- Det er selvfølgelig en udvikling, som vi er opmærksomme på, forklarer Michael Kastaniegaard, der ser fortrøstningsfuldt på fremtiden:

- Jeg er sikker på, at der altid vil være et særligt behov for ad hoc transport, og derfor vil der også altid være et behov for Mini Trans.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078