23948sdkhjf

Overvågning af lastbiler med sensitive varer

De polske myndigheder stiller krav om GPS for transporter med visse typer medicin og andre såkaldt følsomme import- og eksportvarer

Polen udvider overvågningen af lastbiler, der transporterer varer, som kan være attraktivt smuglergods. Der er ikke tale om traditionel kontrabande som spiritus og cigaretter, men om medicin.

Den polske regering planlægger at:

* udvide listen med såkaldt sensitive varer, som kræver registrering online i et særligt system,

* kræve montering af en sporingsanordning i lastbilen.

Problemer med svindel
De specielle procedurer tog oprindeligt udgangspunkt i, at man efter sigende har haft problemer med svindel med visse produkter i Polen, oplyser jurist Maria Feldberg, ITD.

Polen går imidlertidig for langt i forhold til direktivet, mener ITD.

- De polske regler kan sagtens have en effekt både for transportører og for øvrige virksomheder, der sender varer til, fra eller igennem Polen, siger Maria Feldberg.

- Hvis andre lande fulgte efter, kunne vi risikere et kludetæppe af forskellige systemer, som de erhvervsdrivende skal holde styr på, og som derfor kan have en betydning for varernes frie bevægelighed i EU’s indre marked, advarer hun.

Skal afstemmes efter formål
ITD tvivler på, at kravet om GPS og yderligere dokumentation stemmer overens med princippet om, at regler skal afstemmes med formålet og princippet om proportionalitet.

Brancheorganisationen fremhæver, at pålæggelse af punktafgifter ikke må give anledning til formaliteter i forbindelse med grænsepassage.

- Der har tidligere været situationer, hvor Polen har pålagt transportører eskorte for egen regning på polsk territorium, fordi man i de pågældende tilfælde vurderede, at der var en risiko for godset, siger Maria Feldberg.

De udvidede regler for varer, "der risikerer at være utilgængelige på Republikken Polens område", ventes at træde i kraft senere i år.

Bøde på 10.000 zloty
Lastbilens faktiske koordinater skal løbende stilles til rådighed for myndighederne. Det kan koste en bøde på 10.000 zloty (17.500 kr.) at ignorere kravet.

Loven om "overvågning af vejtransport af sensitive varer" ("SENT") er indført af den højrenationale regering under ledelse af partiet PiS ("Lov og Retfærdighed"). Den trådte i kraft den 18. april 2017 og gælder forsendelser på mindst 500 kg eller 500 liter. Formålet er forebyggelse af misbrug og skatteunddragelse.

Listen over varer
Den oprindelige liste omfatter motorbrændstoffer, smøreolier, sprinklervæsker baseret på ethylalkohol, fortyndere og opløsningsmidler, delvis og fuldstændigt denatureret alkohol, vegetabilsk olie og tobak.

Videre omfatter listen fødevarer bestemt til særlig ernæring og medicinske produkter, der kan være en mangelvare i Polen, oplyser ITD.

Tysk kaffekontrol
Tyskland har lignende men dog langtfra så vidtgående regler for transit af kaffe gennem Tyskland, hvor transportøren er forpligtet til at anmelde transporten til det tyske toldvæsen, tilføjer Maria Feldberg.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.171