23948sdkhjf

Nyt fra bestyrelser og direktionsgange

Se, hvilke virksomheder med relation til transportsektoren, der melder om udskiftninger i bestyrelsen eller på ledende poster i denne uge

Autobude A/S
Jakob Holm Christensen er trådt ind i bestyrelsen hos Autobude A/S (kilde: CVR).

Autobude A/S er en østjysk vognmandsvirksomhed.

Danske Færger A/S
Carsten Grøne Jensen er indtrådt som administrerende direktør hos Danske Færger A/S i stedet for John Steen Mikkelsen, og samtidig er Jørgen Mejer Helwig Jensen trådt ud af direktionen. Desuden er Frantz Palludan indtrådt som bestyrelsesformand i stedet for Steen Ertberg Christensen, ligesom Søren Jespersen er indtrådt som næstformand i stedet for Peter Norborg. Derudover er Carsten Grøne Jensen og Jan Johan Kühl trådt ind i bestyrelsen, mens Karen Bladt, Morten Hvidtfeldt, Dorte Krak samt Orla Grøn Pedersen er trådt ud af bestyrelsen (kilde: CVR).

Danske Færger A/S driver færgefart til og fra Als, Fyn, Fanø, Langeland, Lolland-Falster, Sjælland og Samsø.

EHB-Montøren A/S
Charlotte Elsa Syberg Sørensen er indtrådt som bestyrelsesformand hos EHB-Montøren A/S i stedet for Mads Thrue Fossing (kilde: CVR).

EHB-Montøren A/S er et landsdækkende transportfirma, der er specialiseret inden for montering af hvidevarer og møbler samt mindre erhvervsflytninger.

Intertek Denmark A/S
Jens Jakob Nielsen er indtrådt i bestyrelsen hos Intertek Denmark A/S i stedet for Daniel Lubertus Løfberg (kilde: CVR).

Intertek certificerer virksomheder inden for blandt andet transport-, fødevare- og metalbrancherne.

JSK Container A/S
Maj-Britt Rytter Knudsen er indtrådt som næstformand i bestyrelsen hos JSK Container A/S, mens Martin Thygesen er trådt ud af bestyrelsen (kilde: CVR).

JSK Container fremstiller containere, stålkonstruktioner, beslag, tilbehør til lastbiler og entreprenørmateriel samt komponenter til maskiner og bygninger.

Stea Transport ApS
Daniel Claudius de Renouard Dal er indtrådt i bestyrelsen hos Stea Transport ApS (kilde: CVR).

Stea er leverandør af træemballage og transportydelser i det nordlige Europa.

Worldwide Flight Services Denmark A/S
John Andrew Batten er indtrådt som bestyrelsesformand hos Worldwide Flight Services Denmark A/S i stedet for Eva Kalawski (kilde: CVR).

Worldwide Flight Services Denmark A/S er beskæftiget med luftfragt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078