Eksperter: Svært at løfte sager om menneskehandel i Danmark
Center mod menneskehandel slog onsdag fast, at 22 filippinske og fire srilankanske chauffører var udsat for menneskehandel, da de arbejdede for den danske vognmandsvirksomhed Kurt Beier Transport.
Selvom de var indkvarteret under kummerlige forhold i en lejr i Padborg, er det tvivlsomt, om de ansvarlige i Kurt Beier Transport nogensinde vil blive dømt for menneskehandel. Det skriver Fagbladet 3F.
Politiet efterforsker lige nu sagen, men har endnu ikke rejst sigtelse. Men vælger de at gøre det, bliver det svært.
Det fortæller Anders Lisborg, der er ekspert i menneskehandel. Han har arbejdet for blandt andet Center mod Menneskehandel, FN og Rigspolitiets indsatsgruppe mod menneskehandel.
- I Danmark har der været ført meget få sager om menneskehandel til tvangsarbejde, og de er svære at vinde, fordi spørgsmålet om ulovlig tvang er vanskeligt at bevise i retten. Politiet og anklagemyndigheden har svært ved at løfte sagerne, og det kan måske afskrække dem fra at starte nye sager op, siger han.
Der har i Danmark kun været rejst tiltale i to sager om menneskehandel til tvangsarbejde, og ingen af sagerne er endt med en dom til de mistænkte bagmænd. Det viser en oversigt over domspraksis i sager om menneskehandel fra Rigsadvokaten.
Trine Baumbach, der er lektor i strafferet ved Københavns Universitet og har forsket i menneskehandel, kalder paragraffen om menneskehandel for ‘utroligt kompliceret’.
- Det skal bevises, at der er tale om ulovlig tvang, og det kan være meget vanskeligt. Især, når ofrene er mennesker, der frygter at stå frem, fordi de frygter for deres sikkerhed og ofte kommer fra en kultur, hvor de ikke stoler på myndighederne, siger hun.
Hun tilføjer, at sager om tvangsarbejde er et nyt fænomen for de danske domstole:
- De første mange år blev menneskehandelsparagraffen i praksis kun brugt til sager om prostitution.
Anders Lisborg peger på, at der føres og vindes flere sager om menneskehandel til tvangsarbejde i europæiske lande.
Blandt andet i Belgien, hvor man har ændret lovgivningen for at gøre det lettere at straffe bagmændene.
- Her definerer man menneskehandel som en udnyttelse, der er i uoverensstemmelse med ‘menneskelig anstændighed’. På det grundlag kan de løfte og vinde langt flere sager om menneskehandel, siger han.
| Fakta: Menneskehandel ifølge loven Hvis man i Danmark skal have en bagmand dømt efter menneskehandelsparagraffen, straffelovens paragraf 262a, skal tre kriterier nemlig være opfyldt: • Den mistænkte skal have rekrutteret og transporteret en eller flere personer. Strafferammen for menneskehandel er i Danmark 10 års fængsel. |
Artiklen er en del af temaet Kurt Beier-sagen.
