23948sdkhjf

Beskedent overskud hos Esbjerg Gods

Årsresultatet for 2018 bærer præg af et svært marked hos transportvirksomheden Esbjerg Gods. Resultatet før skat er skrumpet fra 174.000 kr. i 2017 til ca. 60.000 kr. i 2018.

Det fremgår af koncernens seneste årsrapport.

Resultatet af den primære drift lander på 485.000 kr. sammenlignet med 684.000 kr. året før – til gengæld vokser egenkapitalen marginalt, fra 22,45 mio. kr. i 2017 til 22,48 mio. kr. i 2018.

I ledelsesberetningen betegnes årets resultat som ikke tilfredsstillende. Her påpeges det også, at en del af værdien af virksomhedens leasede anlægsaktiver gennem tiden har været overvurderet, og det har gjort udslag i forhold til balancesummen for 2018, der er reduceret med 633.000 kr. Ligeledes er sammenligningstallene blevet korrigeret, hvilket også i 2017 betyder en reduktion af balancesummen på 959.000 kr.

Ledelsen forventer en fortsat hård konkurrence på transportmarkedet i den kommende tid. Derfor vil virksomheden løbende tilpasse kapaciteten til efterspørgslen i markedet, samt effektivisere sine processer for at styrke og vedligeholde sin markedsposition.

For at leve op til den forventede tilgang af nye kunder og sikre virksomhedens konkurrenceevne, er der også planer om løbende at investere i nyt og mere driftsikkert vognmateriel, så kunderne sikres optimal service.

Esbjerg Gods forventer en fortsat positiv likviditet og et positivt resultat for 2019.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094