23948sdkhjf

Havnevirksomheder i Kolding går sammen i åbent brev til politikere

Efter 550 dage i uvished om, hvorvidt og hvordan Koldings erhvervshavn skal fortsætte, har en række af de største areallejere på havnen nu i samlet flok sendt et åbent brev til byrådsmedlemmerne i Kolding. 

Blandt underskriverne finder man store nationale virksomheder som Aalborg Portland, DLG, NCC Industry og Danish Agro, foruden lokale virksomheder som Svane Shipping og H. Daugaard. Her håber adm. direktør Michael Frihagen, at det sammen kan lykkes havnevirksomhederne at råbe politikerne op og få en afklaring, efter at virksomhederne hver for sig er mislykkedes med missionen.

- Vi håber, at politkkerne nu tager det alvorligt og ikke lader os stå i det her limbo, som vi har stået i siden 2018. Der er jo flere af de allerstørste spillere, som har søgt om at investere i Kolding Havn og derigennem skabe flere indtægter til havnen og kommunen, men som bare bliver holdt hen med snak, siger han og fortsætter:

- Og så kan man jo godt fristes til at tro, at det er en bevidst strategi, at de bare vil have os til at dø langsomt. Det ville være virkelig usselt, hvis det rent faktisk forholder sig sådan, men jeg fristet til at tro det.

Stabile virksomheder

I det åbne brev understreger havnevirksomhederne blandt andet, at flere af havnens virksomheder agerer inden for mindre konjunkturfølsomme brancher som landbrug og enzymproduktion. 

- Det vil derfor være hensigtsmæssigt for beskæftigelsen og økonomien i Kolding, hvis byrådet værner om havnevirksomhederne i Kolding, og dermed skaber en højere grad af sikkerhed for job og økonomi til Kolding-området i tider med stigende økonomisk usikkerhed, står der i brevet, som kan læses i sin fulde længde her

På byens rådhus tager borgmester Jørn Pedersen over for Jyske Vestkysten afstand til at bruge corona-krisen som anledning til at se på havnens fremtid med nye briller. 

- Den her proces skal foregå over de næste 30 år, så du skal ikke misbruge den her krise. Det ville klæde dialogen, at vi tog dialogen mere direkte end på den her måde, siger Jørn Pedersen til Jyske Vestkysten. 

Han tilføjer, at forligskredsen i dag skal samles for at diskutere det videre forløb i sagen om havnens fremtid.

Efter at byrådet i Kolding sidste år omstøbte dødsdommen over havnen til en hensigtserklæring om, at der skal være mere by og en grønnere havn på de nuværende arealer, skulle en række dialogmøder om havnens fremtid med byens borgere og erhvervsliv have været afholdt i foråret. Flere er dog blevet aflyst på grund af corona-pandemiens udbrud. 

Som Søfart skrev i går, er Kolding Havn kommet ud af 2019 med et overskud efter skat på 6,3 mio. kroner.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091