To nye varebiler fra Renault
Så er der godt nyt på vej til landets håndværkere, pizzaudbringere og alle andre, der har brug for en lille varevogn. Renault kommer til foråret med to ny varebiler - en ny version af Kangoo og en afløser for Dacia Dokker, som får navnet Renault Express.
Den nye Kangoo har, udover et nyt udseende og et højt kvalitetsniveau, også flere nyskabelser blandt andet Easy Side Access.
Easy Side Access er, som navnet antyder, en opfindelse, der gør det langt nemmere at laste bilen fra siden. Renault har fjernet mellem fordøren og sidedøren. Dermed skabes den største sideåbning på markedet. Åbningen er faktisk dobbelt så bred som hos forgængeren, nemlig 1.466 mm.
Den nye Kangoo fremstår designmæssigt langt skarpere og mere muskuløs end forgængeren. Indenfor er der et helt nyt og funktionelt instrumentbord, mere fralægningsplads og nye sæder.
Den nye Kangoo fås også med Easy Link multimediesystem, der også indeholder et nyt digitalt bakspejl, Permanent Rear View. Derudover er der Trailer Swing Assist, Breake Stability Control og Advanced Emergency Breaking.
Den nye Kangoo er tilgængelig i to længder. Det betyder, at man har et lastrum, der kan variere fra 3,3 til 3,9 kubikmeter i standardlængden og fra 4,2 til 4,9 kubikmeter i den lange version. Derudover fås den med diesel - med og uden automatgear - samt som ren el-bil.
Afløser Dacia Dokker
Den anden varebil, Renault Express, bliver afløseren for den nuværende Dacia Dokker og har helt samme karakteristika: En robust og moderne varevogn, der byder på det ultimative match mellem pris og praktikalitet. Denne fås kun i én længde med varerum fra 3,3 til 3,7 kubikmeter.
I Express får man også mulighed for Easy Link multimediesystem, Rear-View Assist, Blind Spot Warning og parkeringssensorer for og bag.
Express bygges på Renaults fabrik i Tangier på den hidtidige Dokker-platform, der har fået kvalitets- og sikkerhedsmæssige opgraderinger.
Bag beslutningen om at stoppe med at markedsføre Dokker - og i stedet køre med to versioner af Kangoo - står den enkle forklaring, at Dacia som mærke, med kun en varevogn, ikke har nok spændvidde i LCV-segmentet.
Renault derimod, har 120 års erfaring og lederskab i LCV-segmentet i Europa, og er kendt blandt professionelle for sit stærke professionelle Pro + koncept, der tilbyder særlige services, og har et dedikeret netværk, der fokuserer på erhvervslivets behov.
Dokker og Express forventes på det danske marked i løbet af andet og tredje kvartal 2021. Priserne er endnu ikke tilgængelige.