23948sdkhjf

YX Erhverv åbner nyt truckanlæg i Horsens

Der er godt nyt til vognmænd og chauffører i det østjyske. Her i sommer åbner YX Erhverv et nyt truckanlæg i Horsens. Det sker på mandag den 12. juli.

Truckanlægget kommer til at ligge på Thorsgårdsvej 55 ved den 2-sporede motortrafikvej Vestvejen og kan udelukkende benyttes af lastbiler og store køretøjer. Anlægget har high-speed-pumper, diesel, AdBlue og Bio100 HVO Diesel.

- Vi har allerede anlæg i Horsens, og nu udvider vi vores tilstedeværelse i byen, fordi vi oplever øget kundetilgang. Desuden er Horsens et vigtigt trafikalt knudepunkt, siger Michael B. Hansen fra YX Erhverv, som tilføjer, at man har fundet en rigtig god beliggenhed, som har gode tilkørselsforhold, så det altid er nemt at komme til og fra.

- Det centrale i alt, vi foretager os, er at give vores kunder den bedste oplevelse. Det kræver et stærkt team, personlig service og et dedikeret landsdækkende trucknetværk, så vores kunder altid har et anlæg i nærheden og nemt og hurtigt kan tanke, siger han.

- Da anlægget er forbeholdt erhvervskunder, sikres effektiviteten bedst muligt, og de værste køer undgås.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093