23948sdkhjf

Fem sværlasttrailere til Svebølle

Johs. Rasmussen, Svebølle A/S er kørt fra Lastas i Hedensted med fem nye Kel-Berg sværlasttrailere. Der er tale om 4-akslede trailere, der er opbygget med et Heavy Duty-chassis med længdevanger opsvejst i ståltypen St.52-3. Der er ekstra svær flangetykkelse og tætsiddende tværvanger i hele trailerens længde. Chassiset er designet til en koblingshøjde på 1.100 mm

Andre detaljer:

  • Cyklistværn i begge sider
  • Bunden af 28 mm hårdttræsplanker
  • 2 x 13 stk. 5 tons sværlast binderinge i kantskinne
  • 8 x 3 stk. 80 x 50 mm sokler, der flugter på tværs
  • 6 stk. 80 x 50 mm sokler, 2.250 mm fra frontvæg, hvor soklerne flugter på tværs
  • 1.200 mm aftagelig stålfront på kraftig rørprofilramme
  • 2 stk. gummistødklodser på bagerste kantramme
  • Fire 9-ton BPW-aksler med tromlebremser.

De nye trailere er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas.

Vognmandsforretningen Johs Rasmussen, Svebølle A/S fik sin start for 90 år siden. En mælkebil blev grundstenen til vognmandsforretningen, som i dag ledes af tredje generation.

Virksomheden er en af Sjællands største vognmandsvirksomheder med 250 medarbejdere ansat i Danmark og i afdelingerne i Sverige, Norge og Tyskland.

Der tilbydes en bred vifte af transport- og logistikløsninger, men virksomheden er nok mest kendt for sine tankvogns- og silotransport samt kørsel med betonelementer. Ved siden af dette tilbyder virksomheden også tankudlejning, oplagring, tankvask og distribution.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078