AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S
AAG | Aalborg Gummivarefabrik A/S er en af Danmarks førende leverandører af løsninger i teknisk gummi, plast og skum på tværs af industrierne vind, olie og gas, maritim, transport, byggeri, maskinindustri, elektronik, ventilation (HVAC), landbrug, fødevarer, medicinal samt sundhed og sport. AAG producerer, forhandler og bearbejder produkter i teknisk gummi, plast og skum. Med mere end 90 års erfaring er vores innovative og kundetilpassede løsninger med til at give dig flere fordele i én løsning.
AAG adskiller sig fra andre aktører på markedet ved at tilbyde dig både standardløsninger samt individuelle løsninger. Du har mulighed for at kontakte os og få en standardvare tilsendt med dag til dag levering, eller du kan spørge på et kundetilpasset produkt.
Vores produktprogram omfatter bl.a.:
- Gummidug og plader
- Profiler og tætninger
- Pakninger
- Støbte emner
- Ergonomiske arbejdspladsmåtter
- Staldmåtter
- Gummigulve og faldunderlag
- Bændelgardiner/pendeldøre
- Gummilim
AAG TILFØRER VIDEN TIL GUMMI, PLAST OG SKUM
Med tilsat viden fra AAG bliver gummi, plast og skum til en helstøbt løsning, som opfylder dine ønsker og krav. AAG er så meget mere end gummi, plast og skum. Vi har en bred viden inden for teknisk gummi, plast og skum samt et stort kendskab til din industri, hvilket gør os i stand til at give dig en unik rådgivning til løsning af dit projekt.
KVALITET FRA START TIL SLUT
Kvalitet er et nøgleord for AAG, og derfor vil du opleve høje standarder på alle niveauer hos os. Vi lægger stor vægt på, at vi både internt og eksternt repræsenterer kvalitet. De samme standarder gør sig gældende for vores løsninger. AAG er certificeret efter den nye standard ISO 9001:2015, som er et kvalitetsledelsessystem og synonym for kvalitet, effektiv styring og en struktureret kundedialog. Vi anvender ISO 9001 i hele vores forretningsudvikling og optimering.
Hos AAG er du sikret løsninger, som fuldt ud lever op til markedets normer og standarder, og som har længere holdbarhed og levetid. AAG har modtaget Miljø- og Fødevarestyrelsens elite smiley for håndteringen af vores fødevarekontaktmaterialer. Elite Smileyen er et udtryk for AAGs kendskab til handelsnormer og varestandarder inden for fødevarer. Vi tilbyder løsninger, der lever op til både fremstilling, kvalitet, behandling og/eller opbevaring.
FRA IDÉ TIL UDFØRELSE
AAG sætter fokus på godt design og holdbare løsninger, og sammen med vores produktudviklere og industrielle designere har du mulighed for at få skabt eller udviklet løsninger, som er baseret på dine unikke ønsker og behov. I udviklingen af nye og eksisterende løsninger lægges der vægt på funktion, ergonomi, kontekst, materiale og æstetik. AAG gør brug af førende designprogrammer til at udarbejde teknisk dokumentation og tegninger, og vi kan desuden tilbyde dig fremstilling af prototyper og modeller.
KUNDEN I FOKUS
AAG er her for at hjælpe dig, og du kan kontakte os uanset projektets omfang. Fleksibilitet og samarbejde er vigtige parametre for os, og vi tilpasser os dine arbejdsgange. AAG har altid en sælger i nærheden af dig, og vi træder til, når du har brug for det.
Hos AAG er vi stolte af vores flerårige AAA-rating, hvor vi har opnået gulddiplom for højeste kreditværdighed ti år i træk. Denne kreditrating er den højeste kreditværdighed i Danmark og er et kvalitetsstempel, som understreger, at AAG er en solid, stærk og sund samarbejdspartner i det danske erhvervsliv. Du er dermed garanteret en ansvarlig og troværdig samarbejdspartner, som sikrer dig solide og innovative løsninger.
EN RENTABEL LØSNING
AAG skaber kontakt til hele markedet for gummi, plastik og skum for at finde de bedste leverandører både lokalt og internationalt. Leverandør- og forhandlernetværket udvides konstant samtidig med, at de nære relationer til gode eksisterende leverandører og forhandlere fastholdes. På denne måde tilbydes du altid de bedste og mest konkurrencedygtige løsninger.
MEDARBEJDERNE ER VORES VIGTIGSTE RESSOURCE
Hos AAG er medarbejderne vores vigtigste ressource, og spredningen af unge og ældre medarbejdere med forskellige typer baggrund giver en god dynamik i virksomheden og sørger for, at vi hele tiden udvikler os til fremtiden. Vi beskæftiger i dag 35 ansatte med meget forskellige baggrunde lige fra ufaglærte timelønnede til funktionæransatte akademikere.
CODE OF CONDUCT
Hos AAG arbejder vi ud fra en række retningslinjer, som har fokus på miljø, sociale og etiske forhold. Disse retningslinjer bliver også betegnet som vores Code of Conduct. Alle medarbejdere er bekendt med AAGs Code of Conduct, således vi i fællesskab sørger for at efterleve disse.