23948sdkhjf
Del siden
Job

Erfaren projektleder til udvidelsen af Øresundsmotorvejen

Drømmer du om at præge og indgå i nogle af de nok mest spændende og største infrastrukturprojekter i Danmark? Så læs videre her.

Ansøgningsfrist
3. november 2024
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Hovedstaden Københavns Kommune

Udbygningen af Øresundsmotorvejen er et fremkommelighedsprojekt og udføres i perioden fra 2024 til 2029 med en samlet projektøkonomi på ca. 700 mio. kr.

Målet med projektet er at mindske trængslen og øge sikkerheden på Øresundsmotorvejen. Det skal være nemmere at komme frem, når man bruger Øresundsmotorvejen, både nu og i fremtiden.  Vi ønsker også at udvidelsen af Øresundsmotorvejen gennemføres effektivt og med minimal påvirkning af miljøet og trafiksikkerheden,

Attraktive ansættelsesforhold på en unik arbejdsplads
En unik, spændende og udfordrende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling – og hvor du vil få mulighed for at opbygge et stort netværk til centrale aktører på transportinfrastrukturområdet.

Sund & Bælt lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Det er vigtigt for os, at familieliv og arbejdsliv hænger sammen. 

Dit primære arbejdssted vil være på vores kontor i København, Vester Søgade 10, beliggende yderst centralt nær Vesterport Station. 

Jobbet
Du får en varieret og spændende hverdag i et meget kompetent team.

Du bliver en vigtig brik i arbejdet med at lede et af vores store projekter og sikre at målene nås inden for de givne rammer. Du er garant for en struktureret tilgang til opgaverne, som løses i et tæt og smidigt samspil med projektets interessenter. 

Følgende ansvarsområder og opgaver ligger i rollen:

  • Projektstyring: herunder statusrapportering, fremdriftsstyring, tids- og milepælsplanlægning.
  • Økonomi- og risikostyring: herunder implementering og opfølgning på godkendte risikomitigerende tiltag.  
  • Opgaver inden for bæredygtighed: herunder bl.a. miljøkonsekvensvurderinger og implementering af risikomitigerende tiltag
  • Trafikafvikling og trafiksikkerhed: Sikring af trafiksikkerheden under hele projekts udførelse.
  • Kommunikation: samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder myndigheder, entreprenører og offentligheden
  • Kvalitetssikring: medvirke til at sikre høj kvalitet i alle projektfaser.

Om dig
Du er en holdspiller og er selvmotiverende, struktureret og analytisk og har samtidig et godt øje for detaljer. Som person er du åben og udadvendt med gode samarbejdsevner og et godt humør. Med en stejl indlæringskurve og en tillidsvækkende ageren evner du på tværs af organisationer at skabe solide og konstruktive relationer. 

Du har stærke kommunikationsevner og du behersker dansk såvel som engelsk flydende i skrift og tale. Derudover er du en rutineret bruger af MS Office Pakken

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund med solid erfaring med projektledelse fra større infrastrukturprojekter, og gerne fra virksomheder, som er vant til at agere i en politisk styret verden. Det er tillige vigtigt, at du har en struktureret tilgang til opgaverne og kan sikre, at målene nås inden for de givne rammer. Vi er åbne for andre indgangsvinkler med fokus på relevant erfaring.

Selvom du ikke mener du helt formår at fylde den ”ideelle” profil ud, skal det ikke afholde dig fra at søge stillingen. Vi anser det som helt naturligt, at vi vil skulle bidrage med sidemandsoplæring og efteruddannelse i et vist omfang.

Søg jobbet
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projekt direktør Steen Bruce Corfitsen på tlf. 2912 1079.

Øresundsmotorvejen går på tværs af Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbroen og er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste trafikforbindelser i Danmark. På store dele af Øresundsmotorvejen er der i dag trængselsproblemer i myldretiden, og med den forventede trafikvækst fremover, vil Øresundsmotorvejen i endnu højere grad fremstå som en trafikal flaskehals med kritisk trængsel.

Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Med mere end 20 års erfaring har vi høstet særlig viden om finansiering, anlæg, drift og udvikling af brugerbetalt infrastrukturanlæg, og vores ambition er at dele vores viden og digitale løsninger globalt. Sund & Bælt driver herudover automatiske betalingsløsninger med Bizz og nummerplade, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Nummerpladeteknologien bruges også til kontrol af miljøzoner i Danmarks største byer. Vi har en vision om at være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.

Du kan læse mere om Sund & Bælt og vores projekter på: www.sundogbaelt.dk

Vores arbejdsplads:
Med omhu og respekt udvikler og drifter vi infrastrukturprojekter, som forbinder land med land og mennesker med mennesker. Det kræver, at vi også internt i vores organisation kan bygge bro og sætte de rigtige teams af specialister til hver given opgave. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved psykologisk tryghed og præget af pejlemærkerne ordentlighed, menneskelighed og samskabelse. Det betyder – kort fortalt – at vi opfører os ordentligt, har en grundlæggende tro på mennesker og glæder os over sammen at skabe noget, der er større end os selv.

Sund & Bælt Holding A/S
Vester Søgade 10
1601 København V
Københavns Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Ansøgning
Vi ønsker ikke at modtage en ansøgning, men blot dit CV ved at følge nedenstående link. I toppen af dit CV må du gerne på 3-5 linjer beskrive, hvad du har af relevant baggrund for jobbet.

Alle henvendelser behandles naturligvis med fuld diskretion. Tiltrædelse er snarest muligt.

Søg job

Send til en kollega

0.047