Projektleder med interesse for infrastruktur
Er du en ny eller relativt ny projektleder og klar til at udvikle dig i feltet? Så har du her muligheden for at drive dine egne infrastrukturprojekter fra start til slut, samtidig med at du får fagligt dygtige kolleger, som står klar til at give dig alt den sparring, du har brug for undervejs.
Fokus på byfornyelse med kvalitet og tværfagligt samarbejde
Der er løbende mange projekter i gang for at videreudvikle Kolding Kommune som et attraktivt sted for bosætning, oplevelser og vækst. Som projektleder vil du få en stor rolle i at realisere en lang række byfornyelsesprojekter, som er centrale for kommunens udvikling – heriblandt både vejprojekter, byggemodningsprojekter og større cykelstiprojekter.
Dine vigtigste arbejdsopgaver er:
- Sikre planlægning, projektering, udbud og tilsyn i forbindelse med byggemodninger og vejprojekter
- Agere bygherre og lede egne projekter herunder yde rådgivning samt koordinering på tværs af parter
- Sikre økonomi- og risikostyring samt kvalitetssikring af udbudsmaterialerne
- Være med til at lede og facilitere mindre styre- og arbejdsgrupper
- Varetage dialogen med projekternes interessenter og kommunens borgere (herunder borgermøder)
Du bliver en del af projekteringsteamet under afdelingen Trafik, Vej og Park, hvor du refererer til teamlederen og får 6 tætte kolleger samt 1-2 eksterne ressourcer. Teamet arbejder desuden sammen med både interne og eksterne aktører, f.eks. i form af kontakt til borgere, bygherrerådgivere, virksomheder, andre myndigheder og kommunalpolitiske interessenter.